Patrick Hamilton/AFP/Ritzau Scanpix

Holger Rune afslører stor drøm: Jeg vil vinde en Grand Slam i 2024

Det store danske tennishåb har ét mål for denne sæson.

Har har vist et fuldstændig fantastisk niveau.

Alle vidste i forvejen, at danske Holger Rune havde et fantastisk talent, men det var som om, at det først blev virkelig seriøst i løbet af 2022.

Her blev det til en kvartfinale ved French Open og nogle måneder efter stjal han overskrifter, da han vandt en Masters 1000-turnering og så over legendariske Novak Djokovic i finalen.

Holger tog momentum med ind i 2023, hvor han opnåede endnu en Masters 1000-finaleplads.

Denne gang var det i Monte Carlo, hvor det dog blev til et nederlag til Andrey Rublev.

2023 blev også året, hvor Holger vandt sin første kamp på græs og så blev det også til endnu en kvartfinale i French Open og i sidste ende blev det også til en plads i historien, da han blev den første dansker til at blive nummer 4 på verdensranglisten over de bedste mandlige tennisspillere.

Desværre var det dog som om, at gassen gik af ballonen, og Holger røg efterfølgende ned på 8. plads.

Viser fin form fra begyndelsen

2024-sæsonen er allerede begyndt, og her viser danskeren flotte takter. I Brisbane er han nemlig i semifinalen, hvor han lørdag møder Roman Safiullin.

Turneringen fungerer som en opvarmning til årets første Grand Slam-turnering, Australian Open, og Holger har da også store planer for 2024.

Artiklen fortsætter under billedet…

Holger
Holger Rune. Foto: Patrick Hamilton/AFP/Ritzau Scanpix

Jeg føler mig klar

I et interview med netop Australian Open er danskeren blevet spurgt om, hvad hans mål for 2024 er, og her lød svaret hurtigt uden tøven:

– At vinde en Grand Slam.

– Det er et af mine store mål. Det er det, som jeg har arbejdet for hele mit liv, og jeg er så ivrig efter at opnå det, uddyber han.

Danskeren har da også gjort alt, hvad han kan for at opnå drømmen i år.

Det er ikke længe siden, at han eksempelvis bød den seksdobbelte Grand Slam-vinder Boris Becker velkommen til sit hold.

– Jeg føler, at jeg er klar. Hvis jeg ikke tror på, at jeg er klar til det, så sker det helt sikkert heller ikke, lyder det fra Holger.

Selvom Holger vil kunne skrive historie som den første mandlige dansker til at løfte et Grand Slam-trofæ, så er der selvfølgelig en anden dansk tennisdarling, der allerede har opnået den flotte præstation på kvindernes tour.

Caroline Wozniacki, der vendte tilbage til touren i 2023, vandt Grand Slam-turneringen Australian Open tilbage i 2018.

Vi håber så meget, at det lykkes, Holger.

Tror du, at 2024 bliver året, hvor Holger Rune vinder sin første Grand Slam? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.