Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Andreas Bo med voldsom kritik af ‘Vild med dans’: Derfor fortyder han sin medvirken

Komikeren savner på ingen måde tiden på danseprogrammet.

Han er vant til at underholde folk, og det skal man da også lige love for, at han gjorde sit allerbedste for.

Iført toupé og sjove grimasser indtog Andreas Bo dansegulvet i forsøget på at give lidt ekstra til ‘Vild med dans’.

Det viste sig dog ikke helt at være nok.

Komikeren var nemlig den tredje til at blive stemt ud, og dermed endte han og danspartneren, Camilla Dalsgaard, på en 8. plads i den seneste sæson af programmet.

Og selvom det lader til, at Andreas Bo har nydt tiden sammen med sin dansepartner, som han flere gange har rost, så er det altså ikke de pæneste ord, han vælger at dele om selve programmet.

Andreas Bo er nemlig ikke bleg for at lade danskerne vide, at han ikke ser tilbage på tiden som den bedste. Ja, faktisk vil han gerne gå så langt og sige, at han rent faktisk fortryder sin medvirken.

Artiklen fortsætter under billedet…

Andreas
Andreas Bo. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var frygteligt

Det fortæller han i et interview med HER&NU, der mødte Andreas Bo på den røde løber til weekendens show ‘Sport 2023’.

Her spurgte mediet ham, om han savnede at danse og her lød svaret hurtigt.

– Nej for satan. Det går over i historien som den største misforståelse. Det var frygteligt. Hver time var forfærdelig – ej den første dag var sjov – men ellers var det helt igennem frygteligt, lyder det fra Andreas Bo.

I et uddybende svar forklarer komikeren, at han ikke var selvoptaget nok, og at han havde troet, at der var mere fokus på at underholde folk, hvilket man må sige passer godt til ham, men i stedet var han rystet over, hvor meget der i stedet var fokus på dét, som han kalder for “følelses-tv”.

Han fortæller derfor, at han gjorde sit bedste for at forsøge at bidrage med noget underholdning, men at det skuffede ham, at det i stedet handlede mere om, hvem der tuder først.

Afslutningsvis understreger Andreas Bo, at han godt kunne lide både sin dansepartner og de andre på holdet, men det var mere konceptet, han ikke var vild med, og derfor fortryder han også, at han valgte at være med.

Hvad tænker du om Andreas Bos kritik af ‘Vild med dans’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.