Den danske skuespiller Lars Mikkelsen tager endnu engang et smut til udlandet for at medvirke i en stor produktion.
Lars Mikkelsen er en af de helt store skuespillere, som vi har herhjemme i Danmark. Gennem sin karriere har han spillet med i ting som ‘Herrens veje’, ‘Borgen’ og ‘Flammen og Citronen’. Men udlandet har længe også været glad for den danske skuespiller.
Han har blandt andet medvirket i produktioner som ‘House of Cards’, ‘Sherlock’ og ‘The Witcher’.
Og nu har udlandet igen hevet fat i Lars Mikkelsen.
Anerkendt instruktør
Lars Mikkelsen skal spille med i Netflix-versionen af gyserklassikeren ‘Frankenstein’. Det skriver Deadline.
Det er den 59-årige mexikanske instruktør Guillermo del Toro, der skal stå for både at skrive, instruere og producere filmen. Han har tidligere vundet tre oscars.
Filmen har været et stykke tid undervejs, og det er tidligere kommet frem, at Oscar Isaac, der er gift med danske Elvira Lind, og Mia Goth skal spille med.
Førstnævnte skal spille Victor Frankenstein, men nu er flere skuespillere blevet sat på projektet. Her er Lars Mikkelsen en af dem.
Der er også sat navn på, hvem der skal spille det ikoniske monster ifølge Deadline. Det bliver Jacob Elordi. Den unge skuespiller er især kendt for sin rolle i ‘The Kissing Booth’ og ‘Euphoria’.
Men derudover skal danske Lars Mikkelsen spille sammen med flere store navne. Christoph Waltz (‘Inglourious Bastards’), David Bradley (Pedellen Filch i ‘Harry Potter’) og Felix Kammerer (‘Intet nyt fra Vestfronten’).
Filmen kommer som sagt på Netflix, og det er et sted, hvor man flere gange har kunne se Lars Mikkelsen i forskellige produktioner. Seneste har man kunne se ham i ‘The Witcher’, som blev lavet til streamingstjenesten.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Lars Mikkelsen held og lykke med den nye rolle.