Nu er Frederik officielt konge, og i den anledning hylder hans nevø grev Nikolai ham med en række billeder på Instagram.
I går var en sand festdag i det danske kongehus, for her blev Frederik udnævnt til konge sammen med sin hustru, der nu er dronning Mary.
På den anden side af jorden opholder hans nevø grev Nikolai sig lige nu med sin kæreste Benedikte Thoustrup, hvor han læser et semester på Sydney University of Technology.
Han har valgt at hylde kongen på særlig vis, for på sin Instagram-profil har han nemlig delt en række billeder af sig selv som barn sammen med sin onkel, der nu er kong Frederik.
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai forlader Danmark med kæresten: Derfor flytter jeg til Australien
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai overrasker: Flytter til udlandet med kæresten
Barndommen mindes
Her ses de to, mens de spiller billard og bordfodbold samt kører løbehjul og scooter indenfor og har det hyggeligt sammen.
Ud over disse billeder har greven også delt billeder af dronning Margrethe, før hun abdicerede i søndags og også af sin nu afdøde farfar prins Henrik.
– Søde minder, skriver den unge greve.
Se billederne herunder eller klik her.
Prins er savnet
Billederne er fra dronning Margrethes 60-års fødselsdag og senere fra hendes 73-års fødselsdag, hvortil en følger har skrevet, at prins Henrik er savnet i kongehuset.
“Meget savnet” har 24-årige grev Nikolai, der var regentparrets første barnebarn, svaret til denne kommentar.
Sidste efterår blev det offentliggjort, at greven har valgt at forlænge sit ophold i Australien, der egentlig skulle være sluttet med udgangen af november.
Grev Nikolai ankom til Australien i august sidste år som et led i sin uddannelse fra Copenhagen Business School og valgte altså også at holde jul i landet sidste år.
Skønne billeder fra grev Nikolai!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!