Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Nye oplysninger i sagen er kommet frem: Her er Emilie Mengs venindes særlige opfordring

Emilie Mengs veninde, Cecilie Vejlgaard, er kommet med en særlig opfordring.

Vi ved allerede, at der er tale om tre forfærdelige sager.

En 32-årig mand fra Korsør er tiltalt for at have frihedsberøvet og voldtaget en 13-årig pige, ligesom at han også blev tiltalt for drabsforsøg.

Ligeledes er manden tiltalt for forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en 15-årig pige, der var ude på en aftentur tilbage i november 2022, og slutteligt er manden også tiltalt for at have voldtaget og dræbt Emilie Meng samt for langvarig frihedsberøvelse.

Mandag blev anklageskriftet mod den tiltalte offentliggjort og heraf fremgik det blandt andet, at manden forsætligt havde påkørt den 13-årige piges cykel, så hun væltede.

Pigen blev fundet på mandens adresse i april, og ifølge anklageskriftet så fandt man i den forbindelse også 3534 billeder og 561 videoer med pornografisk materiale af personer under 18 år.

Det fremgår dog også, at manden nægter sig skyldig i begge dele.

Advokat kom også med en opfordring

I forbindelse med offentliggørelsen udtalte bistandsadvokaten til Emilie Mengs familie, at hun opfordrede medierne til ikke at beskrive sagens detaljer, da de ”gruopvækkende detaljer, som vil være “ubærligt og traumatiserende for de pårørende at få indsigt i igennem medierne”.

Newsner har derfor også kun valgt at beskrive de detaljer, som TV 2 har offentliggjort.

Inden anklageskriftet var blevet offentliggjort kom også Cecilie Vejlgaard med en lignende opfordring.

Artiklen fortsætter under billedet…

Meng
Emilie Meng mindes. Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Det skal være mit eget valg

Cecilie Vejlgaard er skolelærer, og så var hun også Emilie Mengs veninde, og en af de sidste til at være i kontakt med hende, inden hun forsvandt i 2016.

Cecilie har gæstet ‘Go’ Morgen Danmark’, og i programmet fortalte hun, at hun stadig ikke er sikker på, at hun ønsker at kende til detaljerne i sagen om sin veninde på grund af den tætte relation.

– Jeg tror, at jeg starter med ikke at vide noget, og så må jeg snakke med mine nærmeste om, om jeg skal vide det. Jeg ønsker, at det er mit eget valg, om jeg kan læse det eller ej. At det ikke er noget, der bliver smidt i hovedet på mig, hvis det bliver vist mange steder, lød det i programmet.

Også direktøren i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, har udtalt sig om emnet.

Stod det til ham så burde det kun være få detaljer, der blev offentliggjort. Han tænker særligt i forhold til den 13-årige pige, og spørger samtidig, hvordan det mon må være for hende at vide, at de ting, som hun blev udsat for, bliver offentliggjort.

Pigen blev nemlig efterlyst sidste år med navn og billede, og ifølge Rasmus Kjeldahl så kan det komme til at føles som et nyt overgreb på personen.

Hvad tænker du om Cecilie og Rasmus’ ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...