Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Sara Lygums mor ramt af brystkræft: Nu er der nyt fra tv-værten

Sara Lygum fik kræft helt ind på livet i 2023, hvor hendes mor blev ramt af brystkræft.

Sara Lygum, der er kendt fra ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, gik sidste år gennem en hård periode.

I 2023 blev hendes mor ramt af brystkræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der hvert år cirka 4700 personer i Danmark, der rammes af sygdommen.

Sygdommen og kampen for, at moderen skulle blive rask igen har derfor naturligvis fyldt en del hos ‘3 x Beliggenhed’-værten.

Overfor Billed-Bladet åbner Sara Lygum nu op om, hvordan det går med moderen.

Ny besked om helbredet

Sara Lygum og hendes datter Astrid blev spurgt om, hvad det største øjeblik havde været for dem i 2023, og her er svaret klart:

– Vi blev enige om, at det største øjeblik må være, at de opdagede kræften så tidligt, at hun er sund og rask igen, siger Sara Lygum til Billed-Bladet og giver udtryk for, at det er en kæmpe gave, at det er endt med, at moderen er rask igen.

Sara Lygum er et stort familiemenneske. Da Newsner Danmark før jul fortalte om, hvorvidt julen betyder meget for hende, så var det da også familien, der først og fremmest var hendes fokus i højtiden.

– Jeg synes, at det er en tid, hvor vi samles lidt ekstra i familien. Der er folk, som jeg kun ser få gange om året, så familiejulefrokosten er nærmest hellig. Den giver os mulighed for at komme tæt på hinanden igen og hygge os, siger Sara Lygum til Newsner Danmark.

Hvor er det godt at høre, at Sara Lygums mor er rask igen. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende og resten af familien alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...