Claus Elming fejrede faren efter morens død: Her er hans ord om den store dag

TV-værten Claus Elming mistede sin mor i slutningen af 2022, og nu har han netop fejret sin fars 85-års fødselsdag med fokus på de gode minder.

Det var en stor sorg for den tidligere ‘Vild med dans’-vært Claus Elming, da han mistede sin mor Inge-Lise Elming kort før, de tog skulle have været på en tur til USA.

Faktisk døde hans mor på toilettet i sønnens lejlighed, efter han havde hentet hende på Hovedbanegården, og de skulle afsted på en lang rejse.

Inge-Lise Elming fik en hjerneblødning. Derefter bliver hun indlagt og holdt i live lige længe nok til, at hendes mand og anden søn kunne tage deres afsked.

Mor var med

Nu har Claus Elming netop fejret sin fars 85-års fødselsdag, og det blev heldigvis en god dag, selv om en særlig person manglede.

– Det er over et år siden, min mor døde, og nu fejrede vi min far sidste lørdag, og hun var på en eller anden måde med selvfølgelig, siger Claus Elming til Newsner Danmark.

Fødselsdagen stod altså på ingen måde i skyggen af familiens tab, og faren blev fejret samtidig med, at hans mange år med Inge-Lise blev mindet.

Claus Elming
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dagen var god

Faren ser desuden stadig en masse af ægteparrets fælles venner, som naturligvis også var med til den store fejring, hvor der var hele 103 gæster.

– Det var en smaddergod dag, understreger Claus Elming.

Samtidig har TV-værten travlt med at producere podcast i forbindelse med den aktuelle cykelsæson og NFL-turneringen.

Hvor er det skønt, at familien havde en god dag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!