Foto: Anders Brohus / TV 2

‘Landmand søger kærlighed’-Winnie deler fantastisk nyhed efter operation: Jeg er kræftfri

Winnie Topp vågnede op til den bedste nyhed i sidste uge efter en vigtig operation.

Det er både helt forståeligt, hvis hun lige skal bruge noget tid til at samle sig, eller hvis hun bare lyst til at skrige af lykke i vilden sky.

Den seneste tid har nemlig være fuldstændig forfærdelig for Winnie Topp, men nu lader det endelig til at have fået en afslutning.

Winnie blev kendt, da hun sidste år medvirkede i det populære TV 2-program ‘Landmand søger kærlighed’.

Den altid positive og sprælske Winnie var en af bejlerne til landmanden Jens, men selvom hun ikke blev valgt, så fortsatte det gode humør.

Desværre kunne hun senere fortælle, at hun havde kæmpet meget med sit helbred, og at det ikke havde lykkedes lægerne at finde årsagen.

I sidste ende begyndte Winnie at kaste blod op og en scanning afslørede det allerværste.

TV 2-profilen havde nemlig en stor tumor ved hjertet i brysthulen og skulle derfor i gang med kemobehandling.

For at gøre ondt værre så blev hun efterfølgende hasteindlagt, hvor hun fik en anden diagnose.

Læs mere: Mareridtet fortsætter efter kræftdiagnose: Winnie fra ‘Landmand søger kærlighed’ er blevet indlagt

Nød tiden før stor operation

Hele tiden har hun dog forsøgt at holde humøret højt, og med et smil kunne hun da også fortælle, at hun altså havde aftalt med sin læge, at hun nok skulle blive rask igen.

For nylig overraskede Winnie så alle, da hun troppede op til Reality Awards, hvor hun var klar på at hygge sig og feste.

Her fortalte hun, at hun stod foran en vigtig operation, da man ville forsøge at fjerne hendes tumor og dermed gøre hende rask.

Efterfølgende har Winnie så kunne dele de fantastiske nyheder.

Det skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Winnie
Winnie Topp. Foto: Anders Brohus / TV 2

Du er fri for cancer

Til mediet fortæller Winnie, hvad lægen sagde til hende, da hun vågnede, og hun kan stadig ikke forstå, at det er gået så godt.

– “Du er helt fri for cancer”, sagde han. Jeg skulle have haft 39 strålebehandlinger nu her. De er aflyst, lyder det fra hende.

Selvom hun har forsøgt at holde humøret oppe, så har de negative tanker også meldt sig på banen, afslører hun.

Til Ekstra Bladet fortæller Winnie, at selvom det er en sjælden kræftform, hun var ramt af, så døde hendes mormor også af samme sygdom, da hun var i 50’erne.

Derfor frygtede Winnie også, at hendes tid var kommet, og hun havde faktisk også gjort sig tanker om at tage med sine fire børn til Holland for at sige farvel på sine egne præmisser gennem aktiv dødshjælp.

Heldigvis kunne de ordne det med en kikkertoperation og udover tumoren var også noget af hendes lunge og hendes brissel blevet fjernet.

Nu ønsker hun derfor bare at fokusere på det positive og på at være kræftfri.

Hvor er det bare fantastisk at høre, Winnie.

Hjælp os med at sende en varm hilsen til hende i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen og den gode nyhed.