Døden er uundgåelig for alle, men det er især noget, som fylder mere for en, når man kommer op i alderen.
Især som forælder til små børn, er frygten for at forlade dem for evigt ekstra stor.
For hvem skal tage sig af det allermest dyrebare, man ejer, hvis man ikke længere selv kan være der for dem?
For dommeren Thomas Blachmann, der lige nu er aktuel med en ny sæson af det populære musikprogram ‘X-Factor, var det en optræden fra en deltager, der fik tankerne igang.
Selvom Thomas har oplevet glæden ved at blive far for første gang og har set sine børn vokse op og udvikle sig, erkender han også de udfordringer, der følger med at være en ældre forælder.
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Far til fire
60-årige Thomas Blachmann er nemlig far til fire, og hans familieliv spænder over to ægteskaber.
Hans første ægteskab resulterede i sønnen Henry, der nu er 22 år gammel, og datteren Ramona, der er 17 år gammel.
I 2019 fik han sin anden og yngste søn Zac, og i 2022 kunne han atter byde en ny tilføjelse til familien velkommen, da han blev far til sin lille datter, Tora.
Det betyder, at der er en aldersforskel på mere end to årtier mellem hans ældste og yngste børn, og at de yngste ikke kommer til at have glæden af deres far, så længe som de ældste.
– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg stadigvæk formerer mig i en relativ høj alder og “bæ-siden” af det, er, at dem jeg elsker overalt på jorden, de nok ikke har mig i ufatteligt langt tid, sagde han under showet, der blev sendt i fredags og fortsatte:
– Det rammer mig, når han synger om en længsel efter sin far, som jeg ved, at mine børn kommer til at få på et tidspunkt, sagde Thomas Blachman
Thomas Blachmann hentyder her til den unge ‘X-Factor’-deltager Rasmus Hunt, som mistede sin far, da han blot var seks år gammel, og som han nu dedikerede en sang til.
Kan du forstå hans bekymring? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.