Lørdag var en vidunderlig dag for Michelle Kristensen, der både blev gift og fik sin lille søn døbt.
Lørdag skinnede solen ned over Michelle Kristensen, da hun havde en af livets store dage.
To store og skønne begivenheder faldt nemlig sted samme dag. Den 18. oktober sidste år fødte hun sønnen Viggo. Og selvom den lille fyr er blevet kaldt det længe, så var det lørdag tid til, at han fik navnet officielt. Derfor stod den på dåb.
Men det var langt fra den eneste store livsbegivenhed, der fandt sted i kirken.
Michelle Kristensen og kæresten Pernille Wass valgte nemlig at sige ja til hinanden og blev dermed ægtefolk. Den skønne nyhed deler Michelle Kristensen selv på Instagram.
Michelle Kristensen og Pernille Wass stod officielt frem som kærester i maj 2020, efter de havde datet i fem måneder. Pernille havde allerede sønnen Laurits, men parret drømte om at få et barn sammen.
Undervejs har Michelle Kristensen fortalt om kampen for at få et barn sammen, men efter flere års forsøg lykkedes det endelig, og lille Viggo kom til verden den 18. oktober sidste år.
LÆS OGSÅ: Silas Holst bor stadig under samme tag som sin eksmand: Sådan får de det til at køre rundt
Lørdag valgte parret så at skifte deres status som kærester ud med titlen som ægtefolk, og fra den lykkelige begivenhed fra Michelle Kristensen delt et par billeder.
Her kan man se, at Michelle var iført en lyserød nederdel og top, mens Pernille Wass var i hvidt fra top til tå.
– Og så blev en solrig lørdag beriget med en masse kærlighed. Viggo blev døbt og vi sagde ja, skriver Michelle Kristensen til billederne og takker familien og vennerne for den bedste dag.
Du kan se billlederne herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Michelle Kristensen tillykke med brylluppet.