TV-vært Melvin Kakooza vender endnu engang tilbage i ‘Helt sort’ i selskab med sin mor Carolyne Kaddu Rasmussen, og denne gang er det med en stor ændring.
Der er godt nyt fra TV-værten Melvin Kakooza og hans mor Carolyne Kaddu Rasmussen, for de vender snart tilbage med en ny sæson af ‘Helt sort’.
Det er femte gang, at mor og søn optager til programmet, og denne gang er der lavet en stor ændring i formatet ifølge BILLED-BLADET.
Den mørke komiker plejer nemlig at rejse rundt i Danmark, hvor han dykker ned i forskellige miljøer og stiller skarpt på personligheder, men denne gang er det udlandet, det gælder.
LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza og hans mor vender tilbage til skærmen: Deler personlig fortælling
LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza har fået svar på vigtig scanning: Deler ny helbredsbesked
Komiker flygtede
Han og moren tager til Uganda, hvor de begge har rødder og tager hul på temaet “livsfaser”. De vil gerne være klogere på, hvordan Melvins liv ville have set ud, hvis de var blevet i landet.
Komikeren blev født i Uganda i 1991, men året efter flygtede han med sin familie til Danmark, efter hans far var rejst i forvejen med kurs nordpå.
Her boede faren på et dansk asylcenter, da resten af familien ankom, men det stod hurtigt klart for dem, at han ikke var faldet til her i landet.
Traumet er tilstede
Melvin Kakooza har generelt haft en svær barndom, for hans far udviklede et alkoholmisbrug og blev voldelig. Derfor endte moren med at flygte fra ham over hals og hoved.
TV-værten er stadig påvirket af traumerne fra dengang den dag i dag, har han tidligere udtalt i TV-programmet ‘I hjernen på stjernen’ ifølge BILLED-BLADET.
– Det var til tider et meget voldeligt hjem at være i. Der var bundet en frygt op omkring min far. Hvis jeg havde glemt at rydde op eller gjort noget forkert, ville det typisk ende med en konsekvens.
PTSD behandles
I dag har ingen kontakt med faren, og det sværeste for Melvin Kakooza er at blive konfronteret med de ar, han har efterladt. I dag lider TV-værten nemlig selv af en form for PTSD.
Det er meget almindeligt med den baggrund, han har, men det er noget, Melvin Kakooza skal arbejde med, og det gør han stadig. I dag kan TV-værten være konfliktsky, og det skyldes helt klart oplevelserne fra dengang, siger han.
Det er også først indenfor de seneste år, at Melvin Kakooza har lært, at det er helt i orden at græde. Nu håber TV-værten, at han snart kan opfylde sin drøm om at blive far.
Men fordi Melvin Kakoozas egen far var voldelig, er det forbundet med frygt selv at skulle stifte familie, da han ikke har oplevet en nærværende far men én, som valgte ham fra.
Vi glæder os til at se med!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!