TV-værten Lasse Sjørslev fyldte 50 år torsdag, og her blev han naturligvis fejret af hustruen Josefine Høgh.
Der var lagt op til stor fejring, da TV-værten Lasse Sjørslev torsdag fyldte 50 år, og her blev han naturligvis fejret af sin hustru, Josefine Høgh.
Hun har delt en række billeder fra den store dag på sin Instagram-profil, hvor man blandt andet kan se et glimt af morgenbordet, flag, rundstykker, kakaomælk og et stort banner med “Tillykke”.
Ved billedet skriver DR-værten “tillykke” til Lasse Sjørslev, som hun har været gift med siden 2019, mens der er delt endnu flere billeder fra selve dagen.
Josefine Høgh takker
Blandt andet hygger ægteparret på en café og er også ude at gå en tur i det vinterklare vejr, så TV-værten har uden tvivl haft en skøn dag.
I anledningen af fødselsdagen lykkedes Josefine Høgh desuden med at holde en surprisfest for sin elskede mand hjemme i deres lejlighed.
I en video kan man se, at Lasse Sjørslev åbner hoveddøren, efter der er blevet ringet på, og her bliver han meget overrasket, da der står en flok udenfor hans dør.
LÆS OGSÅ: Josefine Høgh opereret efter ulykke: Nu deler hun opdatering fra hospitalet
LÆS OGSÅ: Jøsefin Høghs rørende sidste ønske: Sådan vil hun genforenes med sin far
Se billedet herunder eller klik her.
– Mit elskede menneske runder et blødt og rundt hjørne idag. Alle burde have en som dig i deres liv ♥️ Jeg er så taknemmelig for at dele livets største glæder og sorger med lige præcis dig, skriver hun i sin opdatering.
Skilsmisse var hård
Ægteparret er forældre til lille Molly, der blev født i november 2021 og altså lige er rundet to år. Lasse Sjørslev har i forvejen de to voksne børn, Bertram og Liva, fra et tidligere ægteskab.
– Det er klart, det er hårdt at splitte en familie op, som du har skabt. Især når der er børn involveret. Heldigvis tror jeg altid på, at solen kommer til at skinne igen, sagde han efterfølgende i et interview med Alt for damerne.
Efter sin skilsmisse fandt han sammen med kollegaen Natasja Crone, men de to gik hver til sit tilbage i 2016.
Far var syg
I sin tid var det lidt en overvindelse for Josefine Høgh at kaste sig ud i liv med Lasse Sjørslev, der jo altså havde børn med i bagagen fra tidligere.
De to mødte hinanden i en svær periode i DR-værtens liv, hvor hendes far, Lars Høgh, var alvorligt syg af kræft.
– Det var på mange måder en kæmpestor gave at møde Lasse i en periode, hvor mit liv blev vendt på hovedet. Han støttede mig igennem min fars sygdomsforløb, har Josefine Høgh tidligere udtalt i et interview med Alt for damerne.
Vi håber, at Lasse Sjørslev havde en dejlig fødselsdag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!