Trist nyt: Patienter med livsfarlig kræftform har ventet for længe på operation

Kræftens Bekæmpelse har længe været frustrerede over ventetiderne for operation for kræftpatienter.

Direktør for Kræftens Bekæmpelse har tidligere betegnet de lange ventetider for ‘foruroligende’, da tiden er alt afgørende, når det kommer til kræft.

Nu er der dårlig nyt i den sammenhæng igen.

Danske Regioner har ifølge Ekstra Bladet afsløret, at der i visse perioder har været alt for lang ventetid på behandling af patienter med kræft i bugspytkirtlen på både Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Ifølge sundhed.dk er bugspytkirtel en meget alvorlig kræftform, hvor kun et fåtal, der bliver opereret overlever i længere tid.

Genrefoto: Shutterstock

Periodevis for lange ventetider

Ekstra Bladet skriver, at ventetiden ifølge et notat citeret af Berlingske i nogle perioder har været mellem tre og fire uger på en operation, hvilket ikke stemmer overens med de fastsatte regler, der højst tillader to ugers ventetid.

Dette er ifølge Michael Borre, som er formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) uforsvarligt, da kræft er en tidskritisk sygdom.

– Det er derfor foruroligende, at manglende ressourcer og kapacitetsudfordringer på de pågældende afdelinger medfører unødigt, om endnu ikke fagligt uforsvarlige lange ventetider, siger han til mediet.

Ifølge nøgletal fra Kræftens Bekæmpelse, får hver tredje dansker konstateret kræft på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv.

Hvad tænker du om de lange ventetider for kræftpatienter? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Del også gerne artiklen, så flere kan blive opmærksomme på, de dårlige vilkår for danske kræftpatienter.