Foto: Rigspolitiet

Efter drab på 13-årig: Nu er politiet ude med en vigtig advarsel

Det rystede Danmark, da det i går kom frem, at en bare 13-årig pige var blevet dræbt. En 17-årig ung mand er sigtet for forbrydelsen.

Sagen har bragt mange følelser frem, og nu er Nordjyllands Politi ude med en vigtig opfordring.

En lille nordjysk by stod i går op til et forfærdeligt chok. En bare 13-årig pige i byen Hjallerup var aftenen inden blevet dræbt, og to unge var hevet ind til afhøring i sagen.

Pigen var blevet fundet ved Hjallerup Vandværk af sine forældre, og selvom de ringede 112, stod den unge piges liv ikke til at redde.

I løbet af tirsdagen kom det hurtigt frem, at den ene af de unge, der var hevet ind til afhøring ikke havde noget med sagen at gøre.

Derimod blev en 17-årig tirsdag fremstillet i grundlovsforhør og sigtet i sagen.

Det er ikke bare det lille samfund i Hjallerup, der er rystet over sagen. Det var en forfærdelig handling, der fik stor opmærksomhed i hele Danmark i går.

Efter drabet er politiet nu ude med en vigtig advarsel, da følelserne nogle steder kører på højtryk.

Politiet advarer

Tirsdag aften var politiet nødt til at gå ud på det sociale medie X med en vigtig advarsel.

Nogle danskere har nemlig valgt at dele den sigtedes profil på de sociale medier, og det kan få store konsekvenser.

– Vi har erfaret, at Facebook-profilen tilhørende den 17-årige gerningsmand fra Hjallerup-sagen i øjeblikket bliver delt på de sociale medier, skriver de i opslaget på X og kommer med med en vigtig opfordring.

– Vi vil henstille til, at man undlader at gøre dette, da det i værste fald kan vise sig at være strafbart.

Sagen har naturligvis rystet det lille samfund, hvor flaget gik på halv mange steder. Derudover er der blevet langt mange blomster frem for at ære den afdøde.

Nu hjælpes vi ad med at dele politiets vigtige advarsel.