Mikkel Pasztor

Lise Baastrup er blevet 40 år: Denne ting påvirker hende dog mere end alderen

Lise Baastrup rundede 40 år tilbage i marts, men der er en anden ting, der har tynget hende mere end alderen.

Der var smil her, der og allevegne, da TV 2 inviterede til pressedag forud for den kommende sæson af ‘Sommerdahl’.

Femte sæson får premiere d. 5. maj, og Lise Baastrup kunne her glædeligt fortælle, hvor stor en fornøjelse det er at være med i serien.

– Det er en familie at komme hjem til, når man skal lave ’Sommerdahl’. Der er virkelig dejlig stemning og der er meget kærlighed. Det er en filmfamilie, fortæller Lise til Newsner og fortsætter:

–  Og så er vi så utrolig privilegerede, at vi filmer, når det faktisk er sommer, for så er man i den der ’Sommerdahl’-stemning, og fordi det gør noget ved folks humør, når solen er der og lyset er der og de lyse nætter, og man ved, at man kan få fri til at kunne tænde grillen om aftenen. Det gør noget andet ved folks humør. Jeg kalder det lidt et sommerferiejob, selvom det lyder som at stå i en isbod, men det er virkelig hyggeligt. Så handler det selvfølgelig om drab, mord og mordere, men det er så noget andet, lyder det fra Lise med et grin.

Selvom den på pressedagen stod på stor fejring med hendes “filmfamilie”, så er hun også lige blevet fejret af sin rigtige familie.

d. 20. marts rundede skuespilleren nemlig 40 år, og hun fik da også sat lidt ord på, hvordan hun har haft det med at runde milepælen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lise
Lise Baastrup. Foto: Mikkel Pasztor

Er slet ikke påvirket af alderen

Det viser sig nemlig, at hun slet ikke har været så påvirket af alderen. I stedet er det noget helt andet, der har tynget hende.

– Det var en dejlig dag. Det er ikke noget, jeg tænker over. Jeg har det bedre med min krop nu som 40-årig end for et år siden, for der havde jeg lige født, så der skulle jeg komme til hægterne igen og tabe mine babykilo. Jeg så træt ud og sov ikke om natten, så den der med at blive 40, der har jeg det sådan “nu har jeg det bedre!”. Det er mere fødslerne end min alder, der afgør, hvordan jeg har haft det.

Derfor har Lise allerede nu lagt en plan for, hvad hun skal gøre, inden hun runder de 50 år.

– Jeg har ikke rigtig tænkt over at blive 40, fordi jeg kan mærke, at jeg får mere energi nu og børnene bliver ældre og sover bedre, så på den måde er det heldigt. Så jeg skal nok lige finde noget lignende, når jeg rammer 50. Det skal have været en hård periode lige inden med et eller andet, hvor jeg er fysisk træt hele tiden, og så når jeg rammer 50, så tænker jeg ”åh, det var nemt”.

Lise satte også lidt ord på sit forhold til svigermor Lisbet Dahl. Det kan du læse mere om herunder.

Kan du relatere til det, Lise fortæller? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.