Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Rivalens chef besøgte Jonas Vingegaard på hospitalet: Hans overraskende ord går lige i hjertet

Det gik voldsomt for sig, da Jonas Vingegaard styrtede i Baskerlandet Rundt i starten af april. Her væltede han og flere andre cykelryttere, og hans slemme skader har blandt andet betydet, at han har måtte gennemgå en operation.

Mens han var på hospitalet fik han besøg af UAE’s sportslige leder, som havde et meget klart budskab til den danske cykelstjerne.

Jonas Vingegaard var startet rigtigt godt ud i 2024-sæsonen, da et forfærdeligt styrt sendt ham og flere andre ryttere til tælling i Baskerlandet Rundt. Her endte ham i en form for betongrav, og han fik flere skader efter det voldsomme styrt.

Han fik blandt andet et brækket kraveben, en punkteret lunge og flere brækkede ribben. Skaderne var så slemme, at han efterfølgende måtte opereres.

Han lå 12 dage på hospitalet, inden han blev udskrevet.

Hustruen Trine og datteren Frida hastede til hans side, så de kunne støtte ham under det svære forløb. Men det var ikke kun familien, der kom på besøg.

Besøgte Jonas Vingegaard

Joxean Fernández Matxín er sportslig leder på det rivaliserende hold UAE. De har Tadej Pogačar på holdet. Han fortæller til det spanske medie AS, at han besøgte Jonas Vingegaard, da danskeren var på hospitalet. Joxean Fernández Matxíns egen rytter Jay Vine var væltet i samme styrt som danskeren.

Han afslører nu sine ord til danskeren, der er meget rørende.

– Jeg vil gerne have ham med, for jeg tror, det er den bedste måde for alle. Når en rytter, der har vundet de sidste to år, er med i løbet, er der en ubestridelig rivalisering. Medierne ser det, de kommunikerer det, og det er altid vigtigere og mere prestigefyldt med sådan en rivalisering for løbet, siger han til mediet og fortæller samtidigt, hvordan han havde sagt til Jonas Vingegaard på hospitalet, at de håbede at se på til Tour de France.

– Jeg fortalte ham, at jeg håbede og ønskede, at vi ville se hinanden i Touren, siger Joxean Fernández Matxín til AS.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Selvom Joxean Fernández Matxín var der for at besøge sin egen rytter, så forsøgte han at nå omkring så mange af de andre skadede ryttere som muligt.

– Selvom vi alle er konkurrenter, må vi holde sammen i de sværeste øjeblikke. Styrt er aldrig noget man ønsker, og et styrt så alvorligt som i Baskerlandet er ubehageligt for alle, lyder det videre fra ham. 

Hvor er det smukt at se, at rivaler kan stå sammen i svære tider! Nu hjælpes vi ad med at ønske Jonas Vingegaard fortsat god bedring og ønske ham held og lykke med at komme på cyklen igen.