Mikkel Pasztor/ Henrik Petit/TV 2

Lagde du mærke til dette i ‘Sommerdahl’?: Bjarne Henriksen deler særlig detalje om sin karakter

Skuespilleren deler nu en særlig historie om karakteren Carlo.

Endelig kom dagen.

Søndag d. 5. maj og det betød samtidig, at det endelig blev tid til mere ‘Sommerdahl’.

Her til aften blev der så taget hul på femte sæson af den populære krimiserie, hvor Dan Sommerdahl atter skal løse en ny mordgåde.

Udover Peter Mygind, André Babikian og resten af holdet så kunne danskerne også se nogle andre store navne i det allerførste afsnit.

Bjarne Henriksen spiller rollen som Carlo, der er ejeren af det omrejsende tivoli, hvori sæsonens første mord finder sted.

Forleden inviterede TV 2 til pressedag forud for sæson 5, og her fik Newsner en snak med Bjarne om at være med i ‘Sommerdahl’.

– Det har været sjovt. Det har været skideskægt. Det var en sjov rolle, og jeg tænkte: ”den vil jeg da godt lave”.

Ligeledes kunne Bjarne også fortælle, hvordan Carlo blev skabt.

– Jamen Carlo skabte sig selv, da jeg så, hvad for noget tøj jeg skulle have på. Jeg havde indtrykket af, at han var sådan en ”self made” type. Altså at have et omrejsende tivoli. Det må være specielle mennesker. De kan ikke være helt almindelige. Der må være noget ukurant i det, lyder det med et smil fra Bjarne.

Og det var også i Carlos tøj, at der gemte sig en personlig historie, som Bjarne kunne afsløre på pressedagen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bjarne
Bjarne Henriksen som Carlo i ‘Sommerdahl’. Henrik Petit/TV 2

Har rejst til flere eksotiske destinationer

Carlos hat var nemlig Bjarnes egen, som han havde taget med hjem fra Afrika.

– Jeg havde været nede i Sydafrika på noget safari, og den var virkelig god imod solen og der var meget sol deroppe, da vi lavede den for et år siden, så jeg havde den med.

Og faktisk var den også med på en anden eksotisk destination tidligere i år.

– Her i marts har jeg lige været i Amazonas i Brasilien, hvor jeg også havde den hat med. På sådan en flodtur op ad en af bifloderne til Amazonfloden. Det var fantastisk vejr. Det var nogle andre dyr, men de var lige så farlige, lyder det fra Bjarne, der blandt andet nævner en vild oplevelse med en piratfisk på turen.

– Jeg har fisket sådan en. Der bruger man kød. Man har en oksefilet og skærer den ud i tern og kommer det på en krog, fortæller han og viser, hvordan man skulle vifte aggressivt med krogen i vandet.

I afsnittet bliver det fortalt, at Carlo har to koner, hvor den ene spilles af Kirsten Lehfeldt, og det var en fornøjelse at spille sammen med hende igen, fortæller Bjarne.

– Det var skønt. Vi har jo lavet noget før. I ’Tarok’ spillede vi jo mand og kone. Hun er skøn, og vi havde det virkelig sjovt.

Det var også på pressedagen, at det blev afsløret, at der kommer en sæson 6, og så kunne Lise Baastrup også fortælle om sit forhold til svigermoren Lisbet Dahl, og hvordan Lisbet er som farmor.

Det kan du læse mere om herunder.

Du kan se ‘Sommerdahl’ på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Hvordan synes du, at Bjarne Henriksen spiller sin rolle som Carlo i ‘Sommerdahl’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.