TV-kokken Jesper Vollmer fyldte sidste uge 50 år, og det blev selvfølgelig fejret med maner af hans venner.
Det er bestemt ikke hver dag, man fylder 50 år, og derfor skal det selvfølgelig også fejres med maner, når den store dag oprinder.
Det var tilfældet for TV-kokken Jesper Vollmer, der sidste fredag kunne fejre sin runde dag med god hjælp fra vennerne.
De havde nemlig valgt at overraske deres kendte ven med god mad og hygge, og det faldt tydeligvis i rigtig god jord.
– Ok verdens bedste venner…? Kom hjem fra Ystad og landede i SURPRIIIISE fra drengene. Jeg skulle ikke gøre andet end bare at læne mig tilbage og tage imod, skriver Jesper Vollmer på Instagram.
Dagen var god
Her har han samtidig lagt en video, der viser, hvordan gutterne virkelig hygger sig i privaten i anledningen af TV-kokkens store dag.
Jesper Vollmer beretter, at han blev forkælet hele dagen med god mad, vin og også lidt for mange drinks, afslører han.
– Jeg kunne ikke have ønsket mig noget bedre…Kæmpe tak til de dejligste venner ☺️, slutter han af.
Familien fejrede Jesper
I forbindelse med sin fødselsdag modtog Jesper Vollmer en særlig gave af sin hustru Annette Heick, for hun forærede ham nemlig en hundehvalp.
TV-kokken fejrede naturligvis sin dag med hustruen samt deres to sønner, Storm og Eliot, med et hyggeligt morgenbord, og det vakte tårer hos alle i familien at se Jesper Vollmers glæde.
Hundehvalpen har allerede fået navnet Carla, og det nye kæledyr lander hos familien den 23. maj ved afhentning på Fyn.
Hund vist frem
Jesper Vollmer kunne slet ikke holde tårerne tilbage, og han har allerede viste den nye hund stolt frem på Instagram.
Se billedet herunder eller klik her.
– Hils på Carla…? Nok ikke heeeeelt det sidste billede, jeg lægger op af “henne här” i fremtiden = I bliver spaaaamet ? Hun er klar til afhentning og til at at blive budt velkommen i familien sidst på måneden, skriver Jesper Vollmer.
Han afslører samtidig, at det er meget muligt, at han og de to sønner vil tage over og hilse på den nye hund på forhånd.
Spænding er stor
Jesper Vollmer skriver, at han har ønsket sig en hund i mange år, men det er først nu, at det passer rigtigt ind i familien at få en.
– Jeg glæder mig som et lille barn til vores nye liv sammen allesammen ?, slutter han af.
Vi håber, at Jesper Vollmer havde en skøn fødselsdag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!