Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Oh Land fik særlig fødselsdagsgave af Thomas Blachman: Det gav han sangeren

Den 2. maj kunne Oh Land fejre, at hun blev 39 år. I den forbindelse havde hun inviteret masser af gæster til den store dag. Hendes meddommer fra ‘X Factor’ kom med en særlig gave.

Oh Land startede som balletdanser, men det var musikken som gjorde hende kendt i store dele af verden. Hits som ‘White Nights’, ‘Speak Out Now’ og ‘Sun of a Gun’ bliver tit spillet i radioen.

Hun har dog mange andre talenter, og hun har både arbejdet som skuespiller og dommer i forskellige talentshows. Her har hun medvirket i både ‘Voice Junior’ og ‘X Factor’.

I ‘X Factor’ har hun blandt andre arbejdet sammen med Thomas Blachman, og nu fortæller hun til HER&NU, at hun fik en stor gave af ham, da hun for nyligt holdt fødselsdag.

Det fik Oh Land af Blachman

Hendes meddommer fra ‘X Factor’ havde en særlig tanke bag gave.

– Jeg fik en pose hestepærer af Sofie Linde, og så overførte Thomas Blachman 3900 på mobilepay, fordi jeg blev 39. Det var en sygt fed gave, og jeg glæder mig til, jeg bliver 73, siger Nanna Øland Fabricius til HER&NU.

Mens ingen kan være i tvivl om, hvad Thomas Blachman har givet Oh Land, der lyder det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, så kan nogle måske undre sig over, hvorfor den tidligere ‘X Factor’-vært Sofie Linde har givet Oh Land den specielle gave i fødselsdagsgave.

Men hestepærer var på Oh Lands ønskeseddel, da det skal bruges i hendes køkkenhave.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Uvist ‘X Factor’-skæbne

Mens det i sidste uge kom frem, at Maria Fantio igen skal være vært på ‘X Factor’, så har TV 2 endnu ikke offentliggjort noget om, hvilke dommere seerne vil kunne opleve i næste sæson.

Det er oplyst, at optagelserne vil programmet vil begynde til efteråret. Hvornår det kommer frem, hvem der skal være dommere på programmet, når TV 2 for syvende gang sender talentprogrammet, må fans vente med at se.

Hvad tænker du om Blachmans gave? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt.