Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Korsørmanden er tiltalt for drabet på Emilie Meng: Nu kommer psykolog med skræmmende udtalelse

Det er d. 14. maj, at Korsørmanden skal for retten. Han er tiltalt for flere forfærdelige forbrydelser.

Det er lige rundt om hjørnet, at en af de mest omtalte sager skal for retten.

Det er nemlig i næste uge, nærmere d. 14. maj, at en nu 33-årig mand skal for retten, hvor han er tiltalt for flere forfærdelige forbrydelser.

I et interview med Se og Hør kommer en psykolog nu med en skræmmende udtalelse om, hvordan en gerningsmand kan få sig selv til at udføre den slags handlinger.

Tiltalt for uhyggelige forbrydelser

Det bliver i Retten i Næstved, at det kommer til at foregå, hvor man vil tage det nyeste i sagen først.

Med andre ord betyder det, at det først vil sagen om den dengang 13-årige pige, der forsvandt i Kirkerup i april måned 2023.

27 timer senere blev hun fundet hjemme hos manden.

Han blev efterfølgende tiltalt for frihedsberøvelse, voldtægt og drabsforsøg.

Herefter vil det så være den sag, der involverede en dengang 15-årig efterskoleelev fra Sorø, som vil komme for retten.

Her er han tiltalt for forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt.

Afslutningsvis vil det være sagen om Emilie Meng, der skal for retten. Her er han tiltalt for drabet på den 17-årige pige, der forsvandt tilbage i 2016.

Han er ligeledes tiltalt for voldtægt og usømmelig behandling af lig.

Det var om sommeren, at Emilie Meng forsvandt fra Korsør Station. Hendes lig blev først fundet juleaftensdag ved Regnemarks Bakke.

Men hvad er det, der gør, at et menneske kan finde på at gøre sådan noget ved en anden person? Det giver en psykolog et svar på i et interview med Se og Hør.

Artiklen fortsætter under billedet…

Emilie
Emilie Meng mindes i Korsør. Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Tænker kun på sig selv

Mediet har talt med Florence McLean, der er psykolog og profileringsekspert, og det er en skræmmende udtalelse, hun kommer med.

– Det er ikke fordi, de tænker: “Gud, jeg vidste ikke, at jeg gjorde dem ondt”. Det ved de jo godt, for det er jo en del af det. Det er netop at påføre smerte og udleve deres sadistiske fantasier, de på forhånd har. Den trang, de selv har, overruler offeret og medfølelsen for det offer, udtaler hun.

Hertil fortæller Florence, at det altid er gerningsmændene selv, der er bevæggrund for deres handlinger. Ment som i, at den fantasi, som de udlever, er vigtigere for dem end det faktum, at de gør skade på et offer.

Det er den 14. maj, at retssagen begynder. Der er i alt afsat 18 retsdage.

Den 33-årige nægter sig skyldig i de fleste af tiltalerne, men han har delvis erkendt tiltalen i sagen om den 13-årige pige. Det vides dog ikke, hvilken af tiltalerne, han erkender.

 

Læs mere om...