Knapt et år efter Titan-ulykken: Nu deler forskere ny teori om tragedien

På mystisk vis forsvandt Titan-ubåden sidste sommer på havets bund, og nu deler forskere en ny teori om, hvad der skete dengang.

Det var en ren tragedie, da Titan-ubåden, der sejlede turister ned til Titanics plads på havbunden, sidste sommer forulykkede med fem personer ombord.

Da verden blev bevidst om tragedien, holdt alle vejret, for til at starte med var det uvist, om besætningen stadig kunne være i live.

Men da ilten slap op i ubåden syntes al håb ude, og her kom det så frem, at ubåden havde været ude for en implosion – altså et indadgående kollaps.

Ny teori er fremme

Efter flere dages eftersøgning fandt man så endelig frem til “menneskelige rester” i vragedelene fra den forulykkede ubåd.

Det har endnu ikke været fastlagt, hvad der præcist skete dengang, men nu er der kommet en ny teori fra forskere ved University of Houston frem i sagen.

Det, der kan være sket, er nemlig en såkaldt “micro-buckling”, der kan ske under tryk, hvor et konstruktionselement bliver ustabilt og derfor bøjer.

Titan
Foto: Oceangate/Zuma/Ritzau Scanpix

Spaghetti trykkes

I tilfældet med Titan-ubåden er dette sket over tid, og skroget er blevet beskadiget mere og mere efter hvert dyk på havets bund.

– Det er ligesom at tage et langt stykke spaghetti og trykke det med to fingre. Hvad kommer der til at ske? Det vil spænde, før det går i stykker, siger han til New York Post.

Alle fem ombord blev dræbt ved implosionen, og heriblandt var Stockton Rush, der er direktør i selskabet OceanGate og stod for ekspeditionen.

Teorier er mange

Desuden var også den franske dykker Paul-Henri Nargeolet, den britiske eventyrer Hamish Harding og den pakistanske forretningsmand Shahzada Dawood samt hans 19-årige søn Suleman Dawood.

Der er stadig et væld af andre teorier vedrørende Titans forlis heriblandt problemer med sammensætningen i fartøjets materiale, men denne teori er altså en af dem.

Ligesom en bil eller et fly var den sfæriske skal på ubåden designet til at bære stor vægt men små detaljer – selv nogle, der ikke kan ses med det blotte øje – giver en sårbarhed overfor tryk, der har ført til kollapset.

Computer simulerede

Titan-ubåden har haft over 50 dyk, og der har ikke været melding om problemer, før den imploderede.

Hos University of Houston har holdet brugt computer-simulationer på baggrund af fartøjets form til at undersøge forliset.

Dog undersøgte simulationerne ikke, om “micro-buckling” var årsag til Titans implosion, men undersøgelsen fastslår overordnet, at det kan være årsag til katastrofen.

En forfærdelig hændelse på alle måder!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!