Mia-sagen skal igen for retten: Denne hårde straf kræver anklageren nu

Dommen i Mia-sagen er nu anket til Vestre Landsret, og her kræver anklageren, at straffen bliver skærpet, og der bliver idømt fængsel på livsstid.

Det er næsten et år siden, at der faldt dom i sagen, hvor Thomas Thomsen var tiltalt for at have dræbt og forsøgt at voldtage den sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge.

Her blev den 38-årige nordjyde idømt forvaring, og han valgte med det samme at anke dommen til Vestre Landsret.

Denne ankesag indledes mandag, og fra anklagerens side kræves der her en hårdere straf imod Thomas Thomsen.

– Vi går efter fængsel på livsstid, fordi vi mener, at tiltalte skal findes skyldig i yderligere omfang end i byretten. Og fordi vi mener, det er den rigtige straf for de grusomheder, der er rejst tiltale for, siger specialanklager Emil Stenbygaard til TV 2.

Dødsfaldet var en ulykke

Indtil videre har Thomas Thomsen erkendt usømmelig omgang med lig, men han ønsker med den nye retssag at blive frifundet for drab og voldtægt.

Han hævder nemlig, at den 22-årige døde som følge af en ulykke, hvor hun faldt og døde af sine kvæstelser, og at han senere parterede liget i panik.

I byretten blev det fastlagt, at Thomas Thomasen samlede Mia Skadhauge op for at voldtage hende, men han blev kun dømt for voldtægtsforsøg, da der ikke var yderligere beviser.

Mia
Foto: Privat

Kriminalitet undgåes

I den nuværende ankesag kræver anklagemyndigheden den tiltalte dømt for voldtægt i henhold til den rejste tiltale, og her er en fængselsstraf altså deres mål.

Forvaring er tidsubestemt og træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særlig farlig, og den forudsætter, at retten finder det nødvendigt for at undgå, at der begåes ny kriminalitet.

Fængselsstraf er altså at foretrække for anklageren, fordi forvaring ikke længere påkræves som alternativ til almindelig frihedstraf.

Straffen er lang

Det er den strengeste straf, der kan udmåles i Danmark, fordi man som udgangspunkt sidder i fængsel resten af sit liv.

Der er tilfælde af livstidsfanger, der har siddet inde i årtier, men i gennemsnit bliver fangerne løsladt efter 15 eller 16 års fængsel, og dermed sidder mange længe inde end ved en forvaring.

Et svar fra Statsadvokaten viste tilbage i 2018, at forvaringsdømte i gennemsnit sidder inde imellem 13 år og seks måneder.

Der afsat ti dage til ankesagen, og dommen vil her blive afsagt den 30. maj. I denne omgang vil Thomas Thomsens ekskærester ikke vidne i retten.

En skrækkelig sag på alle måder!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!