Sangerinden Sussi har netop medvirket i talkshowet ‘Breinholts’, og generelt går det da også strygende for hende efter en lidt hård vinter.
Selv om livet bestemt ikke er gået i stå for dansktopsangerinden Sussi, efter hun sidste år mistede sin mand Leo, så havde en tristhed også sneget sig ind.
Det er nemlig ikke længe siden, at den gæve sangerinde kunne fortælle om, at vintertiden har været en smule hård for hende.
Heldigvis fik et selvudviklingskursus hende på rette køl, og nu har hun netop medvirket i talkshowet ‘Breinholts’, hvilket var en god oplevelse.
– Det var meget sjovt og rigtigt hyggeligt. Jeg synes egentlig ikke, der var nogle ting, jeg ikke vil tale om – selvfølgelige er der lige min kæreste, som gerne vil være lidt privat, siger Sussi Nielsen til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Sussi ramt af ensomhed: Nu har hun kastet sig ud i overraskende udfordring
LÆS OGSÅ: Sussi har droppet sin hemmelige kæreste: Nu er hun forelsket i ny mand
Kæreste vil være anonym
Her hentyder Sussi Nielsen til den ostehandler, hun har dannet par med siden startet af året, efter forholdet med hendes tidligere kæreste gik i vasken.
Sangerinden fortæller åbent, at hun selvfølgelig har været en meget kendt person i mange år, men at det ikke nødvendigvis er et liv, han ønsker at være en del af.
Heldigvis kan Sussi også fortælle, at hun trives meget bedre nu, hvor der er masser af spillejobs, og hun har større mulighed for at komme i haven.
– Solen i sig selv giver jo energi. Jeg har fået utroligt meget ud af mit selvudviklingskursus. Jo mere jeg får styr på mine tanker, jo bedre er det, siger hun ærligt.
Kursus er perfekt
Her fortæller Sussi også, at hun og Leo faktisk gik meget op i den del, men at det tidligere har været svært for hende at finde et passende kursus online.
Men i nyere findes der en masse tilbud, der også passer til hende, der arbejder en del om aftenen og i weekenden.
– Jeg bruger en del tid på landevejene lige nu, og jeg kan mærke, at det er det, jeg og drengene helst vil. Jeg føler mig aldrig ensom, når jeg skal ud at optræde, slår Sussi fast.
Hund tager med
Desuden er Sussi Nielsen aktuel med dokumentar ‘Sussi uden Leo’, hvor seerne kan få indblik i hendes liv et år, efter Leo er gået bort.
Til at holde sig med selskab har Sussi desuden lige fået en ny hund, der går godt i spænd med hendes gamle hund, og som er med, når hun er ude at spille.
Hvor er det bare skønne ord fra Sussi – vi ønsker hende alt det bedste!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!