Karsten Ree er ramt af demens, og derfor har han nu valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand, og her til formiddag er han blevet hentet af en ambulance.
Det er svære tider for ægteparret Janni og Karsten Ree på Vedbæklund, for rigmanden er ramt på helbredet, efter han sidste år fik konstateret demens.
Her til morgen er det blevet offentliggjort, at han nu træder ud som bestyrelsesformand i sit firma, og ikke længe efter denne nyhed er Karsten Ree blevet hentet i ambulance.
Det fortæller hans hustru Janni Ree, da Ekstra Bladet beder hende sætte ord på den store beslutning, hendes mand har taget om sit firma.
– Ambulancen er lige kommet og skal have Karsten med, der er en nerve, der har sat sig i klemme. Han havde rigtig ondt i ryggen, da han gik i seng. Da jeg gik ned med hundene i morges, havde han skruet sig ud af sengen og lå og skreg, siger Janni Ree ærligt til avisen.
LÆS OGSÅ: Janni Ree anklaget for utroskab: Derfor kommenterede hun på rygterne
LÆS OGSÅ: Beskyldninger hagler ned over Janni Ree: Nu bryder hun tavsheden
Ambulance blev tilkaldt
Det var allerede for fire dage siden, at Karsten Ree blev ramt, da han var ude at slå græs i haven, for her kørte han ind i et træ med græsslåmaskinen.
Derfor løb Janni Ree hurtigt op og ringede efter en ambulance, så hendes mand kunne få noget beroligende, da hun opdagede, han var i smerter.
Der er simpelthen kommet en nerve i klemme i ryggen, og Karsten skal nu på hospitalet for at få skaden tjekket, mens hans hustru har ondt af ham.
Sønner tager over
Janni Ree fortæller desuden, at generationsskiftet i firmaet har været planlagt og længe undervejs, så Karsten kunne nyde sit pensionistliv.
Dermed tager sønnerne over, og rigmanden kan få lov at slappe mere af, og skiftet har altså været planlagt længe inden, Karsten Ree fik konstateret demens.
Det går heldigvis okay i forhold til rigmandens diagnose, for Karsten Ree er frisk, ægteparret kan rejse hver for sig, og han kan også se sine venner.
Tiden er rigtig
Faktisk vil Janni Ree sige, at hendes mand har det godt og rimelig frisk i øjeblikket til trods for uheldet under græsslåningen.
Det bliver sønnen Christian Ree, der overtager posten som bestyrelsesformand i firmaet, og der er også en række andre strukturændringer på vej.
– Jeg synes, at tiden er rigtig til at tilpasse vores strukturer. Vores evne til at kommunikere vores strategi og styrker som familiekontor kræver en anden og mere gennemsigtig struktur, siger Karsten Ree til Finans.
Vi ønsker Karsten Ree rigtig god bedring!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!