Tv-værten ved, at der er mange, der frygter at runde 50, men selv syntes hun bare, at det var sejt.
Hårdtarbejdende journalist, tv-vært og mor.
Natasja Crone har i mange år haft alle kasketterne på, og selv ved hun egentlig ikke, hvordan det har ladet sig gøre.
Det fortæller hun i et interview med Femina.
Det er efterhånden flere årtier siden, danskerne har kunnet tænde for deres tv og få øje på Natasja Crone for første gang.
I starten af 00’erne stod hun ofte i spidsen for diverse sangkonkurrencer. Eksempelvis ‘Stjerne for en aften’ og Dansk Melodi Grand Prix.
Da Brødrene Olsen sang sejren hjem til Danmark, så Eurovision året efter skulle afholdes i Parken, så var det også med Natasja Crone i front.
Mens populariteten voksede, så gjorde opgaverne det samme. På daværende tidspunkt var hun dog mor til to og nyligt fraskilt.
I et interview med Femina fortæller Natasja, hvordan hun eksempelvis knoklede dagen lang med at dække Frederik og Marys bryllup, imens hun selv stod i en skilsmisse.
Er et helt andet sted i dag
I dag er Natasja et helt andet sted.
Hun er stadig lige så populær, hvis ikke mere, men hun er derimod fyldt op med erfaring.
Hun er ikke længere en af de unge, og det er ikke noget, der skræmmer hende, fortæller hun til Femina.
Artiklen fortsætter under billedet…
Var ikke bange for at runde 50
– Det er faktisk først nu, hvor jeg i år fylder 54, at det er gået op for mig, at jeg ikke er en af de unge længere. Mange gruer for at fylde 50, men det syntes jeg nærmest bare var sådan lidt sejt. Nu mærker jeg mere og mere, at jeg er den erfarne i en række af de sammenhænge, der er vigtige for mig, udtaler hun til magasinet.
Ifølge Natasja så har alderen blandt andet gjort, at hun er blevet bedre til at aflæse og gennemskue, hvad der sker mellem linjerne, og så har hun også fået en erkendelse af, hvor hun befinder sig i sit liv.
Hertil fortæller hun, at talemåden om, at 50 er det nye sort, må være noget, som hendes generation har fundet på, men står det til Natasja, så er det altså fuldstændig unødvendigt at sige sådan.
Udover at være fyldt op med erfaring så er Natasja også et andet sted i sit privatliv. Som hun selv beskriver det, så er hun nu en lykkeligt gift ældre dame.
Tilbage i december blev hun nemlig gift med TV 2-korrespondenten Rasmus Tantholdt.
Hvor er det dejligt at høre, at du er et godt sted i dit liv, Natasja.
Og du har helt ret. Der er ingen grund til at frygte sin alder.
Lad os sende en skøn hilsen til Natasja i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til hende.