Mæslinger: Frygtet sygdom spreder sig på populære feriedestinationer

Har du planer om at holde ferie i Grækenland, Italien eller Frankrig i sommeren 2018?

Så bør du tjekke dit vaccinationskort.

Ifølge Statens Serum Institut raser mæslinger netop nu i disse lande, skriver Ekstra Bladet.

I år er der hidtil rapporteret mere end 4.900 tilfælde, herunder 13 dødsfald i de hårdest ramte lande Rumænien, Grækenland, Frankrig og Italien.

“Problemet er, at vaccinationsgraden i de her områder ikke er høj nok, så virusset kan blive ved med at florere, siger Peter HS Andersen, afdelingslæge fra Statens Serum Institut, til Ekstra Bladet.

Grækenland og Rumænien er nogle af de hårdest ramte lande i Europa. Ifølge europæiske ECDC har Rumænien registreret 1709 tilfælde af mæslinger i 2018.

Foto: Wikipedia

Størst bekymring i Italien og Frankrig

Ikke desto mindre er bekymringen størst i lande som Italien og Frankrig.

“Selvom antallet af tilfælde i Rumænien og Grækenland stadig er højt, er der særlig bekymring i Frankrig og Italien, fordi antallet af tilfælde i Frankrig næsten er tredoblet siden den seneste opdatering i marts. I Italien er antallet af tilfælde mere end fordoblet”, skriver Det Europæiske Center for forebyggelse og kontrol af sygdomme.

Europaparlamentet ser alvorligt på udviklingen, som politikerne mener, skyldes en øget mistro mod vaccinen i Europa.

Mæslinger er en meget alvorlig børnesygdom, som giver smertefulde udslæt og kan føre til lungebetændelse, ørebetændelse og hjernebetændelse.

Symptomer på mæslinger er feber, frysen, lysfølsomhed og de karakteristiske røde pletter.

Foto: Flickr/CDC

Hvordan ved jeg, om jeg er vaccineret mod mæslinger?

– Hvis du er født i 1950’erne eller tidligere, har du sandsynligvis haft mæslinger som barn og er dermed skærmet mod sygdommen.
– Personer født i 1960’erne og 1970’erne kan have en højere risiko for at blive smittet, mens de, som er født i 1970’erne eller senere, sandsynligvis er blevet vaccineret.
– De tre vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde blev kombineret til en MFR-vaccine i 1971.
– Spørg dine forældre, om de takkede ja til alle vaccinationer, eller undersøg, om du stadig har dit gamle vaccinationskort.
– Hvis du ikke kan spørge dine forældre, så kan du prøve at kontakte myndighederne, hvor du boede som barn.

Situationen i dag

Vaccinationsdækningen er meget høj, men enkelte tilfælde af mæslinger forekommer hvert år – normalt fordi, at folk uden beskyttelse bliver smittet i udlandet og derefter spredes sygdommen yderligere i Danmark.

De fleste mødre har antistoffer mod mæslinger, og de overføres til barnet via moderkagen. Det giver en vis beskyttelse mod infektion i de første måneder, men det er svært at sige præcis hvor længe.

Foto: Flickr/DaveHaygarth

Ekstra vigtigt før rejser i sommeren 2018

I Danmark gives MFR-vaccinen ifølge Statens Serum Institut i 15-måneders alderen, for at være sikker på, at virkningen ikke bliver hindret af barnets medfødte antistoffer.

Ved udbrud af mæslinger kan børn vaccineres fra 9-måneders-alderen og i særlige tilfælde fra 6-måneders-alderen. Hvis barnet bliver vaccineret før 12-måneders-alderen, skal der gives yderligere to vacciner, som det bliver anbefalet i børnevaccinationsprogrammet.

Intet barn skal behøve at blive ramt af denne ubehagelige sygdom, af de såkaldte børnesygdomme er mæslinger den absolut farligste.

Del gerne informationen videre på Facebook, fordi alle forældre måske ikke har 100 tjek på dette.

 

Læs mere om...