Kendis-frisøren Dennis Knudsen kan søndag fejre sin 61-års fødselsdag, og det kommer selvfølgelig til at ske i familiens skød.
Der er fuld knald på for den kendte frisør Dennis Knudsen, der søndag kan fejre endnu en dejlig fødselsdag, og det kommer selvfølgelig til at ske i selskab med hans tre børn.
Sidste år blev der afholdt den store runde fødselsdag, men i år bliver det i en hel anden og mindre skala.
Dennis Knudsen har netop fået foretaget en omfattende ansigtsløftning, men det forhindrer ham altså ikke i at byde op hygge.
– Herhjemme. Med børn og lidt familie. Selvfølgelig med lagkage og bolle og sang til far, skriver Dennis Knudsen i en sms til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen holdt fødselsdag for sin yngste søn: Se det skønne billede
LÆS OGSÅ: Tre uger efter operationen: Sådan ser Dennis Knudsen ud efter sit ansigtsløft
Farmor besøgte søn
Juni er en ganske særlig måned for Dennis Knudsen, for er kan faktisk fejre børnefødselsdag for sine to sønner ud over sig selv.
Den stolte far til tre har således lige fejret sin yngste søn Noahs treårs fødselsdag den 2. juni med flag og gaver og besøg af farmor Mona.
Farmor lever nemlig i bedste velgående i en alder af 86 år, og hende har Dennis Knudsen også for nyligt fejret, da hun havde fødselsdag i maj.
– Kære elskede, smukke, kloge mor, farmor og vores kærlige, søde mutti. Vi ønsker dig den bedste dag og kæmpe tillykke med de 86 år. Vi er lykkelige for, at du er så frisk af krop og sind. Vi elsker dig, hurraaaaaaa, skrev han dengang på Instagram.
Se billedet herunder eller klik her.
Ansigt blev løftet
Hun er altid villig til at træde til, når Dennis Knudsen skal have hjælp til pasning af børnene, så hun er naturligt en vigtig brik i hans familieliv.
At fylde 61 år er dog ingen sag, for Dennis Knudsen har gravet dybt i lommerne og har valgt at forynge sit ansigt med en større operation.
Det er kun få uger siden, at han fik foretaget den største ansigtsløftning, der kan fåes, og det har gjort, at han i dag næsten ikke er til at kende.
– Lige nu er glad for, hvordan det hele ser ud. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg den seneste tid har fået måne. Derfor kan jeg ikke udelukke, at der kommer en hårtransplantation, har Dennis Knudsen tidligere sagt til Se og Hør.
Han har også allerede fået sønnernes reaktion på indgrebet, og de har meget ærligt fortalt deres far, at de synes, han ser grim ud efter indgrebet.
Vi håber, at Dennis Knudsen får en rigtig dejlig fødselsdag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!