‘Forsidefruer’-stjernen Janni Ree giver sig snart i kast med et nyt TV-program i samarbejde med fodboldspilleren Patrik Wozniacki.
Der er bestemt noget at glæde sig til, hvis man har længtes efter at se reality-darlingen Janni Ree på skærmen, for hun er snart klar med et nyt TV-program.
Der er tale om Discovery-programmet ‘Sælg, sælg, sælg’, der altså sætter TV-kendissens talent for at sælge på hård prøve.
Janni Ree kommer i fornemt selskab, for hun skal nemlig være på hold med fodboldspiller Patrik Wozniacki ifølge Se og Hør.
– Vi ved ikke, hvad vi skal sælge, men det bliver meget sjovt. Jeg har jo arbejdet som mediekonsulent og sælger i mange år. Så det er ikke noget fremmed for mig, siger hun til ugebladet.
LÆS OGSÅ: Karsten Ree træder tilbage: Nu sætter Janni ord på beslutningen
LÆS OGSÅ: Janni Rees skønne ord: Skal have endnu et barnebarn
Genet er godt
Realitystjernen forklarer samtidig, at hun dengang gav alle drengene baghjul, og derfor selv vil sige, at hun har en god sælgerbaggrund.
Det hjælper desuden på selvtilliden, at Patrik Wozniacki er med ombord, for eftersom han er tidligere professionel fodboldspiller, mener hun, at han har et stærkt konkurrencegen.
Det er Ibi Støving, der bliver vært for programmet, hvor 36 kendte danskere skal kæmpe om at tjene mest ved at købe og sælge gamle genbrugsting.
Program bliver sjovt
‘Sælg, sælg, sælg’ får premiere på Kanal 5 til efteråret, og optagelserne finder sted torsdag og fredag i denne uge.
– Det hedder ‘Sælg, sælg, sælg’, og jeg skal være sammen med Patrik Wozniacki mod Camilla Dalsgaard og Jonas Schmidt. Det bliver meget sjovt. Det er lidt ligesom det gamle program ‘Supersælgerne’, forklarer Janni Ree til Her & Nu.
Se billedet herunder eller klik her.
TV-stjernen må dog ikke afsløre mere om det nye program – desuden venter der forude mere TV, som Janni Ree heller ikke kan afsløre så meget om endnu.
Sønnerne får ansvar
Det har ellers været lidt af en turbulent tid på det seneste for Janni Ree, hvor hendes mand Karsten har lidt med helbredet, efter han brækkede ribbenet.
Det skete i forbindelse med, at han meddelte, at han træder ud af sit firma for at overlade mere ansvar til sønnerne.
Desuden er hun selv endt i en vild fejde med den tidligere ‘Forsidefruer’-kollega Jackie Navarro, der blev nægtet adgang til en event i Ree Park med sine børn.
Hvad der var humlen i fejden, blev offentligheden aldrig klog på, men Jackie Navarro endte i hvert fald med at true at dele alle sine hemmeligheder om Janni Ree med offentligheden.
Vi glæder os til at se det nye program!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!