Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Christian Degn og kæresten i sorg: Særlig person er gået bort

TV-værten Christian Degn og kæresten Trine Johst Vammen mistede i weekenden et kært familiemedlem.

Der er sorg i hjemmet hos TV-værten Christian Degn og kæresten Trine Johst Vammen.

I weekenden mistede de et nært og kært familiemedlem, da Trines bedstefar gik bort. Christian Degn og Trine Johst Vammens lille søn er opkaldt efter Trines bedstefar.

På Instagram sætter Trine nu ord på dødsfaldet.

Stolt over at have opkaldt sønnen efter ham

Trine Johst Vammen og Christian Degn blev forældre til deres lille søn i juni 2022, og dengang valgte parret at opkalde sønnen efter Trines bedstefar.

Parret fortalte om valgte for navnet på Instagram, dengang de offentliggjorde det. Her var der mange rosende ord om bedstefar Vagn, der nu fik et oldebarn opkaldt efter sig.

– Vagn er bare sådan en ven, man gerne vil ha’. Så nu går navnet i arv, lød det dengang.

Der er ingen tvivl om, at Trines bedstefar har været et højtelsket familiemedlem, og nu er han altså gået bort.

– I dag er en dag, hvor tårerne bliver ved med at trille. Min kære bedstefar gik blot i nat, skriver Trine Johst Vammen på Instagram. Hun har delt et række billeder af sin bedstefar i opslaget.

– Han var en fantastisk mand og et stort forbillede for mig.

Sammen havde de to flere skønne oplevelser, som betyder meget for Trine.

– Han lærte mig at gå på jagt. Han var der, da jeg skød mit første rådyr, og for tre uger siden var vi på hans sidste bukkejagt sammen med udsigt over de enge, han i årtier har dyrket, der hvor han skabte et liv og en familie sammen med sin hustru Tove.


– Med en tårer på kinden vil jeg nu mindes alle de øjeblikke, vi har haft sammen. Jeg vil kigge på min søn og være stolt over at have opkaldt han efter så dejligt et menneske. Tak for alt, slutter hun opslaget.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Vi sender varme tanker til familien i den svære tid. Hvil i fred.