Stjernerne fra den populære serie sætter ord på, hvordan de ville klare deres fiktive job i virkeligheden.
Som skuespillere i ‘Sommerdahl’ leverer de nogle imponerende præstationer i deres roller, men hvordan ville de egentlig klare sig, hvis det var deres rigtige arbejde?
På skærmen er der ingen tvivl om deres evner som både efterforskere, betjente og kriminalteknikere.
I serien følger vi Peter Mygind, der spiller seriens hovedrolle, Dan Sommerdahl.
På politistationen har vi også Laura Drasbæk, der spiller kriminalteknikeren Marianne, og så har vi i de senere sæsoner også fået glæde af Lise Baastrup, der spiller betjenten Nadia.
Sæson efter sæson har de opklaret mordgåder i Helsingør, men hvordan ville stjernerne klare sig, hvis deres roller var deres rigtige arbejde?
Det spurgte vi Peter, Lise og Laura om, da Newsner mødte dem, og det kom der nogle ret underholdende svar ud af.
Artiklen fortsætter under billedet…
Ville være en sød kollega
Den mest indlysende at spørge er selvfølgelig Peter Mygind, der spiller hovedrollen som Dan Sommerdahl.
Og selvom han gør det ganske glimrende, så er det ikke et job, han ville være god til i virkeligheden.
– Det tror jeg faktisk ikke. Der er nogen, der elsker at løse gåder. Nej, det tror jeg seriøst ikke. Men jeg ville være en skidesød kollega på politistationen. Det er jeg sikker på, lød det med et smil fra skuespilleren.
Lise Baastrup kender vi for det meste fra hendes mange sjove roller, men stod det til hende, så kunne hun også være en seriøs betjent.
– Ja, det tror jeg faktisk, at jeg ville være. Den der med at man godt kan lide, at retfærdigheden sker fyldest. Jeg kan godt følge dem, der gerne vil være politi.
Afslutningsvis har vi Laura Drasbæk, der spiller en kriminaltekniker, og derfor har hun også nogle lidt mere mere komplicerede replikker, når hun er på “arbejde”, og det er faktisk noget, der har givet hende en del problemer.
Jeg ville være en dårlig kriminaltekniker
– Jeg synes, det er enormt svært at lære. Jeg kan simpelthen ikke lære de replikker med “afdødes fingernegl” og sådan noget. Normalt når det er sådan noget med dialog, så kan jeg huske alt. Men jeg kan simpelthen ikke lære sådan noget med “vi har diagnosticeret”. Det siger mig ingenting. Det er så kedeligt, og jeg får sådan nogle skoletraumer altså… Jeg blev sparket ud af 10.klasse, og har ikke gået i skole siden – altså udover skuespillerskolen, hvor vi bare dansede med tørklæder. Jeg er virkelig dårlig til sådan noget. Når man ligesom skal studere to gram af dét og ét gram af dét… så nej, jeg ville være en dårlig kriminaltekniker, lød det med et grin fra Laura Drasbæk.
Heldigvis kan vi glæde os over, at skuespillerne hvert år giver os en skøn serie at følge med i, og endnu bedre er det, at ‘Sommerdahl’ vender tilbage.
Her i løbet af sommeren filmes sæson 6 nemlig, så vi kommer til at se meget mere til både Dan, Nadia og Marianne.
Elsker du at følge med i ‘Sommerdahl’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.