Den danske tennisstjerne har sammen med manden solgt en lejlighed på den ekslusive rigmandsø Fisher Island lige udenfor Miami. Parret har fået en pris, som de færreste mennesker når at tjene i et helt liv.
Der er i den grad fart over feltet hos Caroline Wozniacki for tiden. Siden hun vendte tilbage til tennis på et professionelt plan, har hendes erklærede mål været at komme med til OL i Paris, der finder sted denne sommer.
For lige knap to uger siden kom det frem, at Caroline Wozniacki var blevet tilbudt et wildcard til OL.
Dermed får Danmark tre spillere med til OL, da Holger Rune og Clara Tauson også er kvalificeret. For Caroline Wozniacki bliver det fjerde gang i karrieren, at hun deltager i et OL. Ved OL i Rio i 2016 var hun fanebærer for Danmark under åbningsceremonien.
Lige nu er Caroline Wozniacki i fuld sving med at spille kampe og forberede sig på den store sportsbegivenhed, men der sker også andre ting i hendes liv.
Hun og manden David Lee har ifølge ejendomssiden The Real Deal solgt deres penthouse på Fisher Island, og de har fået en gedigen slat penge for stedet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Så meget har de fået for stedet
Parret købte deres luksuriøse hjem i 2021 og har siden været i gang med en større renovering.
Det er ikke første gang, at de har købt en lejlighed på Fisher Island. Faktisk har de tidligere solgt en lejlighed i samme bygning.
Men prisen for det nye salg er i en klasse for sig. De købte penthouselejligheden i 2021 for 18,7 millioner dollars eller hvad der svarer til lidt over 130 millioner kroner.
Men selvom det i sig selv er en høj pris, så har parret fået pengene til at yngle siden.
De satte huset til salg i marts, og selvom de har måtte give et afslag i forhold til udbudsprisen, så har de stadig fået 37 millioner dollars for den ifølge The Real Deal.
Det svarer til lidt over 258 millioner kroner.
Den ekslusive ø som lejligheden er beliggende på kan kun nås ved båd, færge eller helikopter.
Hvad tænker du om prisen? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.