I sidste uge blev kronprins Christian student fra Ordrup Gymnasium, og nu advarer en ekspert ham om at være bevidst om sit image udadtil.
Den stod på fest og ballade for den 18-årige kronprins Christian, da han sidste uge fik sin studenterhue og senere dimitterede fra Ordrup Gymnasium.
Traditionen tro skulle kronprinsen som alle andre unge ud at køre i studentervogn, og den kørte selvfølgelig også en tur omkring Amalienborg Slot, hvor kongefamilien ventede.
Kronprins Christian svarede beredvilligt på pressens spørgsmål, da han mandag fik sin studenterhue på, og her blev det bemærket, at han bar dyrt designertøj – blandt andet en Prada-silkeskjorte til 12.000 kroner.
Indtryk er vigtigt
Det er et image, der er vigtigt, at den kommende konge er bevidst om, advarer en ekspert nu den unge kronprins.
– Det værste, der kan ske for kongefamilien er, hvis man får et indtryk af, at de er sådan lidt nogle nyrige nordsjællændere, siger kongehusanalytiker Niels Thulesen Dahl til B.T.
Kommunikationsekspert Anna Thygesen bemærker desuden, at det er yderst uheldigt af kronprinsen og undrer sig over, hvordan det overhovedet kunne ske på en dag, hvor kongefamilien vidste, der ville stor bevågenhed.
Danskere skal favnes
Hun peger på, at der er alt for mange ting, som modtageren af denne information kan lægge i det og mener, det er “elitært”, og at det udstråler, at kronprinsen har gjort det, fordi han har råd.
Niels Thulesen understreger, at kronprins Christian skal favne alle danskere også dem, der bor helt ude på landet i Jylland.
Begge kommunikationseksperter er enige om, at det kan blive et problem for kongehuset på længere sigt, hvis de fortsætter gængen med dyrt tøj, og at Prada-skjorten signalerer noget “nyrigt”.
Danskere holder øje
Tidligere på året blev kongehusets årpenge justeret af Folketinget, så beløbet steg med adskillige millioner kroner.
– Det er vigtigt, at de finder forskellige måder at signalere mådehold. Danskerne holder øje med det. Det kan blive et problem for kongehuset, siger Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen til TV 2.
Samtidig mener han ikke, at det er sært, at kongehuset er nogle “rige og privilegerede mennesker”, for de tilhører en særlig del af samfundet og har særlige privilegier.
De mange penge fra skatteyderne bliver givet til dem, fordi de skal leve et særligt liv, men Ekstra Bladets kongehuskommentator Kim Bach er også enig i, at det kan være “en alvorlig akilleshæl” for kongehusets popularitet.
Hvad tænker du om debatten?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!