Tennisstjernen Caroline Wozniacki ville elske at spille med den unge Holger Rune, men der lige lidt, der skal falde på plads, før dette kan blive en realitet.
Lige nu er næste stop OL, men den 33-årige Caroline Wozniacki har mange andre drømme rent sportsmæssigt, som hun gerne vil realisere.
Hun er nu tilmeldt singleturneringen, men drømmen er uden tvivl at få lov at spille en mixed double med landsmanden Holger Rune.
– Jeg ville elske at spille sammen med Holger. Det ville være kæmpestort. Med den erfaring, jeg har, ville det være fedt at få lov at spille en mixed double, siger Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki i smerter: Måtte modtage behandling efter uheld
LÆS OGSÅ: Fantastisk nyhed: Caroline Wozniacki får wildcard til OL
Clara Tauson fører
Det er dog på ingen måder givet, at det vil lykkes for Caroline Wozniacki, for de 16 par, der vælges til mixed double vælges ud fra deres kombinerede rangering på verdensranglisten.
Der er derfor størst sandsynlighed for, at Danmark vil stille op med Holger Rune og Clara Tauson, da Tauson er højere rangeret end Caroline Wozniacki.
Men sportsstjernen holder stadig håbet højt, for der er stadig nogle uger at løbe på, og derefter skal Holger Rune afgøre, om han vil spille mixed double, og om Danmark kan komme ind.
Single er vigtigst
Den samme drøm om en mixed double gælder dog ikke lige så meget for Clara Tauson, som den gør for kollegaen Caroline Wozniacki.
Hun udtaler, at single klart er det vigtigste for hende. Det kan være en mixed double blive aktuel, men hun har ikke forholdt sig til det endnu og overlader det til sit team, sine forældre og trænere.
Da Caroline Wozniacki for nyligt besøgte Wimbledon, havde hun hele familien med, og hendes tøj matchede på skønneste vis de to børn.
Se billedet herunder eller klik her.
Datter forsøgte at ramme
Hele familien samledes til et foto foran nettet, hvor både Caroline Wozniackis mand David Lee og hendes far Piotr gjorde dem selskab.
Den yngre generation fik også her lov til at afprøve tennisbolde og ketscher, og Caroline Wozniacki tog et billede af datterens forsøg på at ramme bolden.
Det var tilbage i midten af juni, at det blev offentliggjort, at den danske stjerne skal spille Wimbledon på et wildcard, og op til turneringen har hun spillet i Tyskland.
Her endte hun i kvartfinalen men var nødt til at trække sig, da hun slog knæet i et slemt fald, og lige nu har Caroline Wozniacki da også et stort plaster på sit knæ.
Vi håber, at Caroline Wozniackis store drøm går i opfyldelse!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!