TV-værten Sarah Grünewald sætter nu ord på skandalen om hendes tidligere ‘Vild med dans’-kollega Claes Antonsen.
Det fik alvorlige konsekvenser for musikeren Claes Antonsen, da dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’ blev vist i starten af juni.
Et af afsnittene i dokumentaren handlede nemlig om hans adfærd, mens han har været frontfigur for The Antonelli Orchestra i ‘Toppen af poppen’.
Her stod flere kvinder frem og sagde, at Claes Antonsen var kommet med meget grænseoverskridende kommentarer, da de arbejde sammen med ham.
Arbejdsmiljø undersøges ikke
Siden valgte Claes Antonsen så at trække sig fra The Antonelli Orchestra, der nu også er blevet vraget som husorkester i ‘Vild med dans’.
Der skal dog ikke være yderligere undersøgelser af arbejdsmiljøet i ‘Vild med dans’, og nu sætter Sarah Grünewald som tidligere vært på programmet ord på.
– Puha, det er en hvepserede. Jeg er vildt ked af af, at hele den her dokumentar er blevet så personlig. Jeg ser sgu ikke Claes som en krænker. Det har jeg aldrig gjort, siger Sarah Grünewald til Her & Nu.
Karina Frimodt var overrasket
TV-værten understreger samtidig, at der nok er mange, der har det som hende, men at de bare ikke tør sige det, men hun anerkender samtidig vigtigheden af dokumentaren.
Der er desuden flere ‘Vild med dans’-kendisser, der er stået frem og siden har fortalt, at de ikke har oplevet Claes Antonsen fra en dårlig side.
– Jeg er meget overrasket, for jeg har lavet ‘Vild med dans’ i 13 sæsoner, hvor Claes har været der altid, og jeg har aldrig oplevet noget i den dur eller overhovedet hørt noget om det, har Karina Frimodt udtalt til B.T.
Dokumentar er vigtig
Danseren fortalte også, at hun havde talt meget med ham omkring musikken og også set ham backstage, hvor hun kun har oplevet ham som rar og professionel.
Faktisk siger Sarah Grünewald, at hun synes, det er en “sindssyg vigtig” dokumentar, og at det er rigtig godt, at det kommer frem.
– Jeg synes, at fokus skal ligge på, at det kun er fem procent af dansk Koda, der går til kvindelige artister. Vi skal dog ikke miste fokus på det, er er vigtigst: Musikken, siger Sarah Grünewald til Se og Hør.
TV-værten mener nemlig ikke, at natklubber skal booke kvindelige dj’s, der ikke kan spille, for det skal i sidste ende handle om musikken, og for hende er det kønsløst.
Ærlige ord fra Sarah Grünewald!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!