Radioværten Jørgen de Mylius er klar med ‘Sommer med Mylle’ på DR P5 denne sommer, men der bliver også plads til lidt ferie.
Der er lagt op til en skøn sommer for radiolegenden Jørgen de Mylius, der ser frem til at lave programmet ‘Sommer med Mylle’ for DR P5.
Det er et radioprogram, der leverer sommerstemning til lytterne ved at spille en masse sommersange hen over denne skønne årstid.
Men heldigvis får radioværten også tid til at nyde sommeren med sin skønne familie, fortæller han.
– Min sommer er en blanding af sommerserien ‘Sommer med Mylle’ på DR P5 hver hverdag i seks uger og lidt Danmarks-ferie og Kreta spredt hen over sommermånederne, meddeler Jørgen de Mylius Newsner Danmark.
Se videoen herunder eller klik her.
Det er tredje år i træk, at Jørgen de Mylius bytter ‘Hithouse’ og ‘Eldorado’ ud med ‘Sommer med Mylle’, der sendes mandag til fredag fra kl. 16 til 18.
Desuden er juli generelt den store festmåned, og derfor får Jørgen de Mylius også travlt med at spille rundt omkring, og er står blandt andet Jelling Musikfestival og Hirtshals Fiskefestival i kalenderen.
Minder er positive
Sidste sommer stod den på cruise i Kroatien, og så har familien den faste tradition, at de skal i sommerhus i Tisvilde.
– Jeg ved ikke noget bedre end at slappe af med mine nærmeste i vores skønne sommerhus i Tisvilde, hvor jeg har så mange positive minder fra min egen barndom, har Jørgen de Mylius tidligere udtalt til BILLED-BLADET.
Radioværten har også fortalt, at han har været glad for at kunne give denne skønne oplevelse videre til sine egne børn.
Hus blev renoveret
Faktisk knytter Jørgen de Mylius’ eget første sommerminde sig også til netop Tisvilde, hvor de boede hos hans mors familie.
De lånte et hus på strandvejen ved Tisvildeleje, og her har radioværten varme minder om at gå med sin kusine ned for at købe varme kryddere.
Senere købte Jørgen de Mylius sit eget sommerhus som et dødsbo tilbage i 1976, og det krævede en del renovering, og der er blevet lavet rigtig meget på huset gennem tiden.
Kærligheden ramte igen
Privat er Jørgen de Mylius gift med Inger de Mylius, og sammen har de to døtre, hvoraf kune ene nu er hjemmeboede.
Fra første ægteskab med Jytte de Mylius har radioværten tre børn, men Jørgen de Mylius fandt altså lykken igen med en yngre kvinde, og de to valgte altså også at få fælles børn.
– Nu har vi kun én hjemmeboende tilbage, der går i 2g. Der er nærmest ekko i huset. Jeg frygter den dag, der ikke er nogen tilbage. Så vil jeg have nogle flere, har han tidligere udtalt til BILLED-BLADET.
Vi ønsker Jørgen de Mylius rigtig god sommer!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!