Det er kommet frem, hvor og hvornår den tidligere ‘Vild med dans’-dommer skal bisættes.
Torsdag endte desværre med at blive en sorgens dag.
Her kom det frem, at den tidligere ‘Vild med dans’-dommer Jens Werner var gået bort om tirsdagen efter et længere kræftforløb.
– Jens var ikke blot en enestående atlet, dommer, underviser og foredragsholder, men også en yderst kærlig og omsorgsfuld ægtefælle, far, søn, bror, svoger og onkel, oplyste familien i en mail til Ritzau.
Nu er det så kommet frem, hvor og hvornår han skal bisættes, skriver TV 2.
Et kæmpe chok
Det var et chok, der torsdag gik gennem underholdningsdanmark, da den triste nyhed kom ud.
Danselegendens familie kunne i foråret 2023 melde ud, at han var blevet ramt af den frygtelige sygdom.
I samme udmelding lød det også, at han allerede var startet i behandling, samt at man forventede, at han ville komme sig helt.
Og selvom han meldte fra som fast dommer i den efterfølgende sæson af ‘Vild med dans’, så var han alligevel at finde i studiet under flere fredage.
Både i det store jubilæumsshow medvirkede han, og selvfølgelig var han også en del af den helt store finale, og hvor var det fantastisk at se ham bag dommerbordet igen.
Derfor var chokket nok også endnu større, da familien torsdag kunne oplyse hele landet om, at den folkekære Jens var gået bort.
Nu er det så kommet frem, hvor og hvornår han skal bisættes.
Artiklen fortsætter under billedet…
Bisættes i næste uge
Ifølge Ritzau skal Jens Werner bisættes i næste uge d. 19. juli i Skt. Pauls Kirke i København, skriver TV 2.
Dermed bliver den tidligere ‘Vild med dans’-dommer stedt til hvile blot fire dage før, hvad der skulle have været hans 60 års fødselsdag.
Selvom Jens var syg og i behandling for kræft, så tænkte han stadig meget over, hvordan han mon kunne underholde danskerne.
Det fortalte han på dagen for sin tilbagevenden til ‘Vild med dans’ i oktober sidste år.
– Jeg har tænkt på den her aften hele ugen, og jeg har tænkt over, hvordan jeg gør det så godt som muligt. Hvis jeg sammenlagt får seks minutters taletid, så skal jeg gøre det ordentligt. Jeg skal være på toppen, så alle bliver underholdt.
Han havde hertil også kigget alle sine noter igennem fra de første 19 sæsoner, så han ikke ville gentage sig selv.
Jens Werner efterlader sig hustruen Anette og parrets to børn, Nikolai og Isabella.
Vi sender de varmeste tanker til familien i denne forfærdelige tid.