Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann har særlige planer i sin ferie: Dette skal han bruge tiden på

Tv-værten skal en tur syd for grænsen, men den står altså ikke kun på ren afslapning i ferien.

Sommeren er allerede i fuld gang i Danmark, selvom man vist godt kan tillade sig at ønske lidt bedre vejr.

Alene det tvivlsomme vejr kan også være en grund til, at mange danskere vælger at tage turen til diverse udenlandske destinationer.

Og netop Peter Ingemann har da også allerede lagt planer, der sender ham syd for grænsen.

I modsætning til de fleste danskere, der skal slappe af i ferien, så står tv-værtens ferie på både sightseeing og arbejde.

Det fortæller han i et interview med Newsner.

Har allerede brugt lidt af ferien

For tiden går en god håndfuld danskere og venter spændt, for til august vender en gammel kending tilbage.

Det er selvfølgelig det populære program ‘Størst’, som endelig har fået en ny sæson efter godt og vel fem års pause.

I den forbindelse har Peter været i blandt andet Frankrig, og for kun anden gang havde han faktisk sin kone med på optagelse, hvilket de efterfølgende udnyttede til at se på nogle seværdigheder.

– Det sker stort set aldrig, men min kone var med, og så tog vi en tre-fire dage, efter jeg var færdig med optagelserne, lidt rundt i Frankrig. Vi var lidt i Paris og så nogle gamle slagmarker fra Første Verdenskrig og nogle kirkegårde, så en del af vores sommerferie har vi allerede holdt i Normandiet og Belgien. Vi var i Ieper, hvor et af Første Verdenskrigs allerværste slag foregik igennem flere år.

Heldigvis er hele ferien dog ikke slut endnu, og for Peter Ingemanns vedkommende står den på endnu mere historie og sightseeing.

Han skal nemlig til sin ultimative favoritby.

Artiklen fortsætter under billedet…

Peter
Peter Ingemann. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Skal være guide

Tv-værten elsker som bekendt at fortælle om verdenshistorien, og derfor har han også et fritidsjob som historisk guide.

– Jeg har jo et fritidsjob som historisk guide i Berlin, hvor jeg tager en tur eller to om året. Så der skal jeg ned i næste uge med 55 busgæster og så får de historien om Første og Anden Verdenskrig, om den Kolde Krig, Berlins mørke og Berlins lys.

Den skal dog ikke kun stå på arbejde i ferien. Til Newsner fortæller Peter, at hustruen atter skal med, og derfor skal de også rundt i den tyske hovedstad sammen.

– Alt er jo skrevet i den by. Det er jo min yndlingsby overhovedet på hele kloden, så der tager min kone med, og så holder vi lige et par dages ferie bagefter, så det er stille og roligt i år. Og så går vi rundt herhjemme i haven i Silkeborg og får ordnet nogle ting.

I forhold til det med at arbejde som historisk guide så anser Peter det som ganske givende for jobbet som tv-vært.

Han betragter det nemlig som om, at han har en slags fokusgruppe på 55 mennesker, hvor han kan teste, hvordan de reagerer på hans præsentation af forskelligt historisk materiale, hvilket han jo af gode grunde ikke kan se, når folk hører det i programmerne gennem en skærm.

Dermed kan han bruge gæsternes reaktioner på at finpudse sin levering i diverse programmer.

Hvor lyder det bare som en dejlig ferie, Peter.

Lad os ønske ham en dejlig sommer i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til ham.