Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

‘Masterchef’-dommeren Dak Wichangoen er blevet gift: Se hendes smukke kjole

Hun er kendt for sine evner i køkkenet og som dommer i ‘Masterchef’, men i weekenden var det kærligheden, der var i fokus.

Her blev Dak Wichangoen gift med sin elskede. Til brylluppet var parret omgivet af venner og familie, og bruden strålede i en smuk kjole.

Weekenden bød på en oplevelse udover det sædvanlige for ‘Masterchef’-dommeren Dak Wichangoen. Hun sagde nemlig ja til sit livs udkårne ved et romantisk bryllup foran venner og familie.

Den 37-årige kok mødte Anders Gjørtler Jensen i slutningen af 2017, og sidenhen opstod der kærlighed mellem de to.

Parret er forældre til datteren Lily, der kom til verden i 2021, og hun var med til den store dag.

Dansepartner var med

Til det store dag var det lykkelige par omgivet af venner og familie. En af dem var Thomas Evers Poulsen.

I 2017 dansede de to sammen i ‘Vild med dans’, og siden er et nært venskab opstået. Så Thomas Evers Poulsen var selvfølgelig med til at fejre venindens store dag.

– Kæmpe stort tillykke med brylluppet Dak & Anders, skriver han i et opslag, hvor han har delt en række billeder fra dagen.

Du kan se Thomas Evers Poulsens opslag herunder eller ved at trykke HER.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Viser sine smukke kjole frem

Parret holdt brylluppet på Hotel Alsik. Gommen er fra Sønderborg, hvor brylluppet fandt sted, men parret har også en anden forbindelse til hotellet.

Det er nemlig Dak Wichangoens ‘Masterchef’-kollega Jesper Koch, der holder til på stedet.

– Yes we did it! Mr. & Mrs. Gjørtler Wichangoen. 13-07-2024, skriver Dak Wichangoen til en video fra dagen.

Her kan man se brudens smukke kjole samt parrets yndige datter, der var blomsterpige på den store dag.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Stort tillykke med kærligheden!

 

Læs mere om...