‘Vild med dans’-danseren Jenna Bagge åbner i et nyt tv-program op om aldersforskellen mellem hende og kæresten Albert Rosin Harson. Hun siger selv, at det er ret sårbart at åbne op om det emne.
Da sæson 17 af ‘Vild med dans’ i 2020 rullede over skærmen var skuespilleren Albert Rosin Harson udvalgt som en af de kendte deltagere.
Han blev sat sammen med den professionelle danser Jenna Bagge, og det var et godt valg. De klarede sig ikke blot godt sammen i konkurrencen, men i den grad også på det private plan.
De blev gode venner i løbet af konkurrencen og sidenhen blomstrede kærligheden mellem dem.
Siden er kærligheden bare vokset. Sidste år købte de en lejlighed sammen efter at have boet i Jennas lejlighed noget tid og i juni kunne det lykkelig par fortælle, at de skal være forældre.
Men selvom kærligheden er stærkt mellem parret, så er der en ting som flere har kommenteret på: Deres aldersforskel.
Der er 13 år mellem parret, og det har der gennem parrets tid sammen været flere kommentarer på.
For nyligt kom det frem, at parret havde valgt at stå frem og tale om aldersforskellen i deres forhold i et nyt tv-program.
På Instagram sætter hun nu ord på, hvordan det er at åbne op om aldersforskellen. For det er ikke et nemt emne for danseren at tale om.
Sårbart at åbne op om
Den 35-årige danser har delt et opslag på Instagram i forbindelse med, at der er premiere på programmet ‘De unge kærester’ den fredag den 19. juli.
Her er Jenna og Albert et af de par, der har sagt ja til at tale om aldersforskellen mellem dem. Men ifølge danseren har det krævet mod at være en del af dokumentaren.
– Det er ret sårbart for mig at åbne op om, hvordan jeg har det med vores aldersforskel, for den har fyldt ret meget, skriver hun i opslaget.
Heldigvis er det endt godt for parret trods forhindringerne.
– Altså kan nok godt spoile lidt og sige, at det jo heldigvis er endt rigtig godt for os, og jeg kunne ikke drømme om et bedre forhold, end det jeg er i med min Albert, skriver hun.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
‘De unge kærester’ kan ses på DRTV.
Nu hjælpes vi ad med at ønske parret alt det bedste fremover.