Forfatteren og tv-værten har gang i et projekt, som startede med en irritationen, men som nu skaber glæde ved mange mennesker.
Pelle Hvenegaard er kendt fra sine optrædener som skuespiller og tv-vært, men også som forfatter, da han har udgivet flere bøger.
Men udover de projekter, som de fleste danskere kender ham fra, så har han også gang i et projekt, der i den grad spreder god stemning og glæde ved mange mennesker.
Han står bag “Den gode gerning”. Her hylder han og resten af holdet folk, der tænker på andre og gør en positiv forskel.
På de sociale medier se, hvordan han overrasker folk, der gør en god gerning overfor andre.
Her bliver de hyldet og flere gange giver holdet bag “Den gode gerning” gaver til dem, der helt uden at vide, at de bliver optaget hjælper andre. Videoer bliver delt på de sociale medier, hvor de bliver set af tusindvis af mennesker.
Nu sætter Pelle Hvenegaard ord på, hvordan han kom på det fine projekt.
Sådan startede det
Da Newsner møder ham til premieren på “Cirkus Summarum” spurgte vi ham ind til, hvordan det er at få lov til at sprede så meget glæde.
– Det er fuldstændigt fantastisk. Det startede bare som en ”nu prøver jeg at gøre noget ved noget, som jeg synes er lidt irriterende” eller som jeg godt kunne tænke mig mere af i verden. Og så har det bare taget overhånd. Det er gået amok – og heldigvis for det. Vi får virkelig mange henvendelser fra folk som siger ”Ej, jeg har rejst en cykel op i dag” eller sågar en som har samlet en fremmed hunds hundelort op, hvor jeg bare er ”Wauw”, siger han til Newsner.
Var der en særlig årsag til, på at du kom på det?
– Helt konkret tror jeg, at det var noget så banalt som parkeringspladser. Vi har ikke så mange parkeringspladser på Christianshavn, især ikke fordi den bilfrie by Christiana tager rigtig mange parkeringspladser, fordi de alle sammen har biler, de har bare ingen parkeringspladser.
– Men lige nede foran os er der et sted, hvor der kan holde to biler, hvis man bare lige køre frem til den gule plads. Og jeg kan blive helt træt over alle dem, der bare parkerer midt i, siger han og fortsætter:
– Det er selvfølgelig en lille ting, men jeg synes, at det er et billede på noget større, der er andre mennesker i verden end dig. Lad os nu bare vise en lille smule hensyn.
Er selv en hjælpsom person
Ifølge hustruen Caroline er Pelle selv en meget hjælpsom person.
– Så har du altså også altid selv været en, der samler folks ting op, hvis du ser det og lige hjælper en dame over vejen eller holder en dør. Det har du altid selv gjort rigtig meget, lyder det anderkendende fra Caroline.
– Jeg synes, det er vigtigt. Og jeg synes, at det bliver sjovere. Vi var i Australien, hvor alle hilser på hinanden eller på andre, og man fik komplimenter på gaden. Vi tænkte ”Wauw, det kunne være fedt, hvis vi havde lidt mere af det”, siger Pelle Hvenegaard.
Hvad gør du for at sprede glæde ved andre? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook, så vi alle kan blive inspireret til at være bedre ved hinanden.