Sangeren husker stadig den voldsomme situation, hvor hun frygtede for sit liv.
Der er nogle sygdomme derude, som folk ikke tænker yderligere over, hvis de ikke selv er ramt af dem.
Omvendt kan de danskere, der er påvirket, ende i yderst ubehagelige situationer.
Det har også været tilfældet for dansktopsangeren Hilda Heick, og nu fortæller hun om den skræmmende oplevelse, der faktisk gjorde, at hun frygtede for sit liv, skriver Billed-Bladet, som citerer Ekstra Bladet.
I disse dage er alt fokus på Keld og Hildas nye hus, som de købte tidligere i år.
Huset er fra 1980, og derfor har det haft behov for en kærlig hånd, og her har de heldigvis kunne få lidt hjælp med på vejen.
Selvom både Keld og Hilda har et godt helbred og sjældent er syge, så har deres datter, Annette Heick, haft rygende travlt med at hjælpe til.
Om to år fylder både Keld og Hilda 80 år. Flere gange har de udtalt, at de er taknemmelige for deres helbred, og at de sjældent er syge, men sådan har det faktisk ikke altid været.
Hilda Heick er nemlig ramt af en kronisk sygdom, og selvom hun ikke mærker meget til den i dag grundet den medicin, hun nu tager, så har den tidligere været skyld i en situation, hvor hun ligefrem frygtede for sit liv.
Artiklen fortsætter under billedet…
Kunne ikke få luft
Ifølge Billed-Bladet har Hilda i et interview med Ekstra Bladet fortalt, at hun som ung var voldsomt plaget af astma. Faktisk så meget, at hun var nødsaget til at sidde op og sove.
– Da jeg var ung, var jeg meget plaget af astma. Der sad jeg nogle gange i en stol og sov, for hvis jeg lå ned, så kunne jeg ikke få luft. Jeg har haft bud efter lægen et par gange om natten, hvor jeg ikke har kunnet få luft og har tænkt ”nu dør jeg”. Det kunne blive slemt, hvor jeg simpelthen ikke kunne få vejret ind. Og så bliver man jo bange.
Ifølge mediet tror hun ikke, at medicinen, hun fik dengang, var lige så god, som den hun får i dag.
Hun kan dog stadig mærke sin astma, men det er hovedsageligt, når hun er forkølet.
Sidste år kunne Hilda også dele en voldsom oplevelse, hvor hun endte på skadestuen. Det kan du læse mere om herunder.
Astma kan virkelig være en ubehagelig sygdom.
Kender du selv til den, eller kender du nogen, der også er påvirket af den? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.