Der var en særlig grund til, at tv-værten var nødsaget til at få slukket sin mikrofon.
Stéphanie Surrugue har efterhånden dækket både det ene og det andet.
Den rutinerede korrespondent har rejst verden rundt og dækket alt fra Tour de France og præsidentvalget i USA til Dansk Melodi Grand Prix.
Med andre ord har hun oplevet lidt af hvert, men alligevel blev hun så overrumplet af sine følelser forleden under en direkte udsendelse, at der måtte slukkes for hendes mikrofon.
I disse dage hviler hele verdens øjne på Paris, hvor der de næste to uger afvikles de Oplympiske Lege.
Frankrig har stor betydning for Stéphanie Surrugue, der selv har boet i landet, og derfor havde DR da også fundet den helt rigtige til at dække den store åbningsceremoni, der fandt sted fredag.
En åbningsceremoni, der bød på flere store øjeblikke.
Eksempelvis så man legenderne Zinedine Zidane, Rafael Nadal og Serena Williams med den olympiske fakkel, og så fik man også æren af at nyde superstjernen Lady Gaga, der ved Seinen optrådte med ‘Mon Truc en Plumes’.
Det hele ledte selvfølgelig op til en storslået finale, og det var i forbindelse med denne, at Stéphanie måtte overgive sig til sine følelser.
Artiklen fortsætter under billedet…
Et magisk comeback
Hele verden blev nemlig vidne til et vaskeægte comeback i sin smukkeste form, da man i mørket kunne høre en velkendt røst.
Og den skulle vise sig at være god nok, da kameraet hurtigt skyndte sig at finde kilden til sangen, der kom fra intet mindre end det ikoniske Eiffeltårn.
For første gang siden annonceringen af sin uhelbredelige sygdom, stod legendariske Céline Dion atter på en scene.
I flere år har hele verden fulgt med i hendes kamp, og derfor var det et rørende øjeblik, da man så hende stå der i regnen, hvor hun sang Edith Piafs ‘L’Hymne à L’amour’.
Undervejs fik Stéphanie Surrugue fortalt, at hun havde tårer løbende ned ad kinderne, og på et tidspunkt blev der da også helt stille.
Det skyldtes dog ikke tekniske udfordringer, men derimod at Henrik Liniger var nødt til at slukke for Stéphanies mikrofon, fortæller hun selv i DR-programmet ‘Guld til Danmark.
Et virkelig stort øjeblik
– Jeg synes, det var et virkelig stort øjeblik. Jeg har hørt fra virkelig mange, at de fik en klump i halsen undervejs. Det vil sige, det gjorde jeg også selv i en sådan grad, at Henrik Liniger faktisk måtte mute vores mikrofoner, fordi det blev lidt voldsomt.
– Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg blev simpelthen så rørt over at høre den fantastiske sang blive blæst udover Paris oppe fra Eiffeltårnet.
Ikke længe efter delte Céline også selv et opslag på de sociale medier, hvori hun skrev, at hun var beæret over at få lov til at optræde.
– Jeg er beæret over at have optrådt i aften til åbningsceremonien for Paris 2024, og så fuld af glæde over at være tilbage i en af mine yndlingsbyer!
Jeg tør næsten godt sige, at fornøjelsen var helt på vores side, Céline.
Kan du forstå Stéphanie Surrugues reaktion? Blev du også rørt over Céline Dions optræden? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.