Mange af os elsker dyr og vil gøre alt for, at de har det godt.
Men bare fordi man ejer et dyr, behøver man ikke at være egnet til jobbet.
For nylig satte en 22-årig sin hunds liv på spil på grund af sin ondskabsfulde behandling, det skriver britiske Metro.
Nu har den unge mand fået sin straf, og dommen har fået dyrevenner til at reagere.
Mange steder i offentligheden er der overvågningskameraer, der fanger vigtige hændelser.
Hændelser, der ellers kunne være gået ubemærket forbi eller være svære at bevise, hvis det ikke blev fanget på overvågningsbilleder.
Og det var netop et overvågningskamera, der fangede en ung mand behandle sin hvalp modbydeligt.
Den 22-årige hundeejer blev fanget på fersk gerning på kamera i Gateshead, England.
Den 22-årige unge mand skulle bruge elevatoren i lejlighedsbygningen, hvor han boede, da han pludselig angreb hvalpen.
22-årig taget på fersk gerning i dyremishandling
På overvågningskameraet kan man se ham råbe af hvalpen, kaste hende og til sidst trampe hende hårdt i ansigtet.
I samme klip kan man se ham holde hårdt fat i hvalpens hals, inden han smider vovsen over i den anden side af elevatoren, skriver Metro.
“Hunden ser rædselsslagen ud, og hun krymper sig sammen og forsøger at komme væk til det fjerneste hjørne af elevatoren,” siger dyrerettighedsforeningen RSPCA i en udtalelse.
“Hunden så ikke ud til at gøre noget, som førte til eller under overfaldet, som var fuldstændig uprovokeret.”
Og det, at angrebet blev fanget på film og opdaget, var rent held.
Udlejer afslørede dyreplageri
Udlejeren havde sat kameraer op for at fange en potentiel indbrudstyv på fersk gerning.
En, der ikke boede i lejlighedskomplekset, havde længe forsøgt at komme ind, og udlejeren ville gerne vide, hvem der havde fået adgang til bygningen.
Og det var i den forbindelse, at de opdagede angrebet i elevatoren og heldigvis blev den 22-årige mand anholdt for dyremishandling.
Men hundeejeren angrede intet, da han blev taget på fersk gerning.
Under efterforskningen skal han have sagt, at han “bare ville lære hunden at opføre sig pænt”, skriver Metro.
Hunden, der nu hedder Biscuit, havde fået så alvorlige kvæstelser, at dyrlægen fandt tegn på traumer, og at hun var “mentalt belastet” af hændelsen.
Her er den unge mands straf
Biscuit er nu hos dyreforeningen RSPCA, mens hun venter på at få et nyt hjem.
Og en dag håber hun, at en ny kærlig familie byder hende velkommen ind.
Ejeren har også fået sin straf.
Den 22-årige erkendte sig skyldig i mishandling og vanrøgt af hunden.
Han er blevet idømt 12 måneders rehabilitering og skal desuden betale 200 pund i sagsomkostninger samt 114 pund til center for overfaldsofre.
Vores tanker går til stakkels Biscuit. En dag får du en rigtig familie, der elsker dig betingelsesløst.