Den unge pige, der har ligget i kunstig koma siden april er gået bort.
Det var et chok for lokalsamfundet i Helsinge, da der i april lød et kæmpe brag grundet en voldsom eksplosion.
Chokket bredte sig efterfølgende til resten af landet, da det kom frem, at flere var kommet til skade heriblandt flere børn.
Der skulle være være tale om en dengang 44-årig mor, samt en pige på 10 og tre piger på 12.
En af pigerne på 12 måtte efterfølgende lægges i kunstig koma, men hun er nu afgået ved døden, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge mediet er det familien selv, der har oplyst den forfærdelige nyhed i et opslag på Facebook.
Artiklen fortsætter under billedet…
10-årig pige har stadig skader
TV 2 Kosmopol har været i kontakt med den 10-årige piges far, Morten Andersen, der fortæller, at hans datter blev udskrevet efter 28 dage.
Ifølge faren er der dog både fysiske og psykiske skader, hvor han vurderer, at de psykiske formentlig vil komme til at fylde mest for familien fremadrettet.
– Hendes hænder er blevet rigtig pæne, men der er stadig vabler i panden, på kindben og hagen. Der kan gå op til et år efter ulykken, før man ved, hvordan hun ender med at se ud, fortæller han om de synlige skader.
Under redningen fandt politiet flere dåser tørshampoo, hvilket fik dem til at arbejde ud fra den teori, at det var dåserne, der forårsagede eksplosionen.
Det er den samme udmelding, som familien kommer med i deres Facebookopslag.
Efter eksplosionen valgte lokalsamfundet at starte en indsamling til ofrene.
Hvor er det forfærdeligt.
Vi sender tanker til familien.
Hvil i fred.