Efter megen negativ omtale i pressen omkring sin rolle som balletchef på Den Kongelige Balletskole har ‘Vild med dans’-dommer Nikolaj Hübbe nu været sygemeldt i månedsvis.
En stærk modvind mod hans faglig virke har nu ført til, at balletchef Nikolaj Hübbe har været sygemeldt fra Den Kongelige Balletskole siden forsommeren.
Derfor har skolen nu konstitueret en ny midlertidig balletmester, og det er også i den forbindelse, at nyheden omkring sygemeldingen kommer frem.
Den skete i kølvandet på en uvildig undersøgelse, der vidnede om et hårdt undervisningsmiljø på skolen, hvilket bestyrelsen fandt uacceptabelt.
Elever blev ramt
Blandt andet kunne Politiken berette, at normalvægtige børn ned til ni år blev opfordret til at tabe sig, og hele 17 tidligere elever kunne fortælle, at de havde udviklet spiseforstyrrelser, mens de havde været elever på skolen.
Desuden var der andre, der havde udviklet angst og depression, og det beskrives, at undervisningsmiljøet var baseret på frygt, og at eleverne blev mobbet af lærerne.
Derfor blev en uvildig advokatundersøgelse, der skulle varetages af advokathuset Horten sat i gang, og her fik både Kasper Holten og Nikolaj Hübbe påtaler fra bestyrelsen.
LÆS OGSÅ: Nikolaj Hübbe meldte sig syg fra ‘Vild med dans’: Nu er der nyt om hans helbred
LÆS OGSÅ: Nikolaj Hübbe med dejlig nyhed: Vender tilbage til ‘Vild med dans’
Amy Watson overtager
Advokatundersøgelsen nåede dog frem til, at forholdene på Den Kongelige Balletskole er blevet bedre med tiden, men at der var grund til ansættelsesretlige reaktioner overfor tre ansatte på stedet.
Det er teaterchef Kasper Holten, der bekræfter det overfor Politiken, og han oplyser i et skriftligt svar til avisen, at det bliver amerikanske Amy Watson, der skal overtage Nikolaj Hübbes job så længe.
Amy Watson har været tilknyttet Den Kongelige Balletskole siden 2000.
– Da Nikolaj Hübbe desværre er sygemeldt på ubestemt tid, har jeg i samråd med bestyrelsen valgt imidlertidigt at konstituere instruktør ved balletten Amy Watson som balletmester i Nikolajs fravær, siger han ifølge BILLED-BLADET.
Hübbe stopper helt
Lige nu er balletchefens sygemelding på ubestemt tid, men under alle omstændigheder er det blevet offentliggjort, at han vil stoppe som balletmester, når hans kontrakt udløber i 2026.
– Det har på alle måder været en berigende og et kæmpe privilegie at have det kunstneriske ansvar for et af verdens bedste balletkompagnier. Det bliver samlet til 18 år som balletmester, sagde Nikolaj Hübbe i den forbindelse ifølge B.T.
TV 2 har endnu ikke meldt ud, hvordan dommerpanelet i ‘Vild med dans’ kommer til se ud i efteråret, men der skal i forvejen findes en erstatning for Anne Laxholm.
Derfor er det også uvist, om Nikolaj Hübbe, der har været med siden 2011, vil være en del af dommerpanelet, når nu han er sygemeldt fra sit daglige arbejde.
En trist sag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!