Tvillingesøstrene Isabella og Gabriella tog verden med storm, da deres unikke udseende blev vist frem efter fødslen.
Sådan ser de ud i dag – syv år senere.
Tvillingesøstrene Isabella og Gabriella var blot syv måneder gamle, da de skabte overskrifter verden over.
Nok fordi de begge er bedårende. Men der var noget andet, der fik folk til at vende blikket i tvillingernes retning.
Isabella og Gabriella har nemlig to helt forskellige hudfarver.
“Isabella er en rolig baby og super afslappet. Hun fniser, når du stirrer på hende og elsker at blive kildet. Gabriella begyndte at kravle da hun var 5 måneder, og hun er ikke holdt op med at bevæge sig siden. Hun er en smilende energibold og elsker at putte,” fortalte pigernes mor, Clementina Shipley, til Essence.
Mange antager, at pigerne har forældre med forskellige hudfarver. Men det er ikke tilfældet. Ifølge mor Clementia er både hun og hendes mand afroamerikanere, skriver BoredPanda.
Tvillingernes mor startede en Instagram-konto til pigerne, da pigerne var omkring syv måneder gamle. I dag har kontoen over 200.000 følgere, som dagligt følger med i pigernes hverdag.
Gabriealla er mørkere i huden end sin søster, har et smittende smil og to store mørke øjne. Isabella er derimod lysere i huden og har meget lange øjenvipper, der omgiver intense grå/grønne øjne.
Begge er utroligt søde og på sociale medier kommenterer fans billederne af dem, hvor de leger, griner og har det sjovt sammen.
De to er uadskillelige og elsker at lege sammen.