Den canadiske sangerinde Céline Dion er bestemt ikke tilfreds med, at hendes megahit ‘My heart will go on’ bliver brugt i Donald Trumps valgkampagne.
Det var bestemt ikke med sangerinden Céline Dions gode vilje, at Donald Trump i sidste uge brugte hendes store ‘Titanic’-hit i sin valgkampagne.
Det skete nemlig uden, at hun og hendes stab havde givet tilladelse, hvilket hun oplyser lørdag i en udtalelse.
Sangen, der vandt en Oscar i 1997, blev spillet under et vælgermøde i Montana, efter Céline Dion sidste måned gjorde et comeback ved OL-åbningsceremonien.
Her fastslog hun, at hun var “fuld af glæde over”, at hun fik lov at fremføre Edith Piafs “Hymne A L’Amour” for hele verden.
Sang blev brugt
Den verdensberømte sangerinde lider som bekendt af Stiff Person Syndrome, hvilket har holdt hende sygemeldt igennem en længere periode.
– I dag blev Céline Dions team og pladeselskab Sony Music opmærksom på den uautoriserede brug af videoen, optagelsen, den musikalske optræden og billederne af Céline Dion, der synger “My heart will go on”, lyder det fra hendes hold ifølge Se og Hør.
Her sluttes pressemeddelelsen af med et “Og seriøst – DEN sang?”, og i kommentarsporet skriver popstjernen Ariana Grande blandt andet “Jeg elsker dig!”.
Se opslaget herunder eller klik her.
Trump fik kritik
Det er bestemt ikke første gang, at sangere og musikere har været efter netop Donald Trump for at bruge deres musik uden nødvendig tilladelse.
Tidligere i år kritiserede The Smiths-guitaristen Johnny Marr også netop Donald Trump for at have brugt hittet “Please, please, please, let me get what I want” ved et vælgermøde.
Ved de seneste to valg er det kunstnere som Pharrell Williams, Rihanna, Aerosmith, Adele og Princes arvinger, der har klaget over, at deres musik bliver spillet ved Donald Trumps vælgermøde uden tilladelse.
Kandidater er travle
Rolling Stones har sågar tidligere truet med at lægge sag an, hvis Donald Trump agtede med at fortsætte med at spille “You can’t always get what you want” ved sine møder.
Det er en travl tid både for Donald Trump, der stiller op for Republikanerne og hans modstander Kamala Harris for Demokraterne, da de begge afholder vælgermøder frem til valget den 5. november.
Lige nu fører Kamala Harris med fem procentpoint over Donald Trump, og målingen viser også, at hun har støtte fra 42 procent af vælgerne, mens Donald Trump står til at få 37 procent af stemmerne.
Hvad tænker du om kritikken?
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!