Foto: s_bukley / Shutterstock.com

Fem personer anholdt efter Matthew Perrys død: Nu er uhyggelig detalje kommet frem

Fem personer er blevet anholdt og sigtet efter Matthew Perrys død sidste år.

Det kom som et chok for mange, da det den 28. oktober 2023 kom frem, at skuespilleren Matthew Perry var død.

‘Venner’-stjernen blev bare 54 år.

Han blev fundet død i sin jacuzzi i sit hjem i Pacific Palisades, Los Angeles.

Han var druknet, men det var ifølge obduktionsrapporten kun en sekundær faktor.

Den helt store årsag var bedøvelsesmidlet ketamin. Stoffet var ifølge rapporten skyld i selve drukning.

Matthew Perry kæmpede i mange år med et stofmisbrug. Allerede mens han indspillede serien ‘Venner’ kæmpede han med stoffer. Han har også talt om det i sin bog ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’.

Nu har et chok ramt Hollywood. NBC News og flere andre amerikanske medier skriver, at der nu er blevet anholdt fem personer i forbindelse med dødsfaldet.

Udnyttede ham økonomisk

Ifølge NBC News er de fem anholdte Matthew Perrys personlige assistent, som boede sammen med ham, to læger, en bekendt og en kvinde som skulle gå under navnet “ketamine queen” (ketamin-dronningen, red.).

Skuespillerens ketaminmisbrug skulle sidste efterår være blevet værre, og de fem anholdte skulle ifølge de amerikanske myndigheder have udnyttet hans tilstand til at berige dem selv økonomisk.

– De vidste, at det, de gjorde, var forkert. De vidste, at det, de gjorde, var til stor fare for Mr. Perry, sagde statsadvokat Martin Estrada på en pressekonference.

– Men de gjorde det alligevel. I sidste ende var de tiltalte mere interesserede i at tjene penge på Hr. Perry end at bekymre sig om hans velbefindende.

Anholdelserne er ikke det eneste som nu er kommet frem.

Ifølge Unilad er en skræmmende oplysning nu kommet frem.

Uhyggelig detalje

Den ene af lægerne, 42-årige Salvador Plasencia, gav Matthew Perry ketamin flere gange inden hans død.

Ifølge det 18 sider lange anklageskrift skulle lægen have udtalt følgende om Matthew Perrys misbrug:

‘Gad vide, hvor meget den nar vil betale.

Bare 16 dage før Matthew Perrys død gav lægen ham en dosis ketamin.

Her fik skuespilleren en voldsom reaktion. Ifølge anklageren skulle lægen have set Matthew Perry “stive voldsomt”. Derudover steg hans blodtryk voldsomt og alarmerende.

– Lad os ikke gøre det igen, lød det efter reaktionen fra lægen ifølge Unilad.

Selvom der nu er fem anholdt i sagen, så fortsætter politiets efterforskning af Matthew Perrys dødsfald.

Hvad husker du særligt Matthew Perry for? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarspor på Facebook.

 

Læs mere om...