Dansedommer Anne Laxholm er helt afklaret med, at hun ikke kommer til at sidde i dommerpanelet i næste sæson af ‘Vild med dans’.
Der er meget snart en ny sæson af ‘Vild med dans’ om hjørnet, og den byder på mange store forandringer – heriblandt, at Anne Laxholm ikke skal være med som dommer.
Dansedommeren meddelte i juli, at hun stopper i programmet efter mange år i panelet, og hun vil dermed ikke være en del af 21. sæson.
Her har hun ellers sidst siddet ved bordet i selskab med Nikolaj Hübbe, der lige nu er sygemeldt, Sonny Fredie-Pedersen, Marianne Eihilt og den nu afdøde Jens Werner.
Dommer er afklaret
Det var efter eget ønske, at Anne Laxholm nu har valgt at trække sig, da hun syntes, at tiden var moden til det, og selv om tiden nærmer sig for næste sæson, tænker hun ikke anderledes om beslutningen.
– Nej, slet ikke. Jeg er meget afklaret med min beslutning. For første gang i 20 år behøver jeg ikke at gå i tøjforretninger for at finde ud af, hvad jeg skal have på til ‘Vild med dans’-fredagene i studiet, siger Anne Laxholm til BILLED-BLADET.
Normalvis er Anne Laxholm allerede begyndt med dette i juli eller august måned, og hun er faktisk godt tilfreds med, at det ikke er tilfældet i år.
LÆS OGSÅ: Efter ‘Vild med dans’-stop: Det skal Anne Laxholm nu
LÆS OGSÅ: Kæmpe chok: Anne Laxholm stopper i ‘Vild med dans’
Danseskole er i fokus
Ved finalerne i ‘Vild med dans’ bar Anne Laxholm som regel kjoler designet af Jesper Høvring.
I stedet for ‘Vild med dans’ er dommeren nu i gang med at forberede efterårssæsonen på danseskolen Dance Academy Laxholm i Hørsholm, som hun driver med sin mand Hans-Henrik Laxholm.
Ud over det er hun blot spændt på at se, hvad der sker. Ind imellem er Anne Laxholm ude at holde foredrag med sin bog “Giv mig et år”, og ellers er hun åben for, hvad der ellers skulle opstå af muligheder.
Oplevelse var fin
Den 3. august var Anne Laxholm æresgæst ved Nordfyns Rosenfestival i Bogense, hvor hun både holdt åbningstalen og var konferencier ved koncerten Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
Hun fortæller, at det var noget, hun ikke havde prøvet før, men at det samtidig var en fin oplevelse.
– Jeg har stadig masser af energi, men jeg forsøger at tage det roligt og tage livet, som det kommer. Kommer der noget interessant, vil jeg da kigge på det, sagde Anne Laxholm efter sin beslutning til BILLED-BLADET.
Vi ønsker Anne Laxholm held og lykke med livet uden ‘Vild med dans’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!