Hoffet meddeler, at tennisstjernen Caroline Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen, skriver TV2.
Den flotte hæder kommer i et år, hvor hun har haft sin største triumf nogensinde – og blot en uge efter, at verdensstjernen blev hyldet behørigt på Københavns Rådhus for sin sejr i Australian Open i januar.
Caroline Wozniacki’s flotte sportslige bedrifter er altså ikke gået ubemærket hen, ligesom hendes måde at repræsentere Danmark på internationalt må siges at blive hædret med denne orden.
Den 27-årige tennisspiller, som fylder 28 år om en måneds tid, den 11. juli., har spillet tennis hele sit liv, og den 27. januar i år havde hun sin nok største succes nogensinde i karrieren, da hun vandt finalen i Australian Open, der som bekendt er den ene af blot fire årlige grand slam turneringer.
Skriv gerne en kommentar til artiklen for at ønske Caroline Wozniacki et stort tillykke!
Foto: Flickr